Luk

Vejle-assistent: Ændrer ikke stil mod AaB

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (29/11)
Bet25 3,00 3,45 2,34
Oddset 2,75 3,45 2,40
bet365 2,87 3,50 2,30

Vejle Boldklub har ikke tænkt sig at ændre stil til kampen mod AaB, siger assistent Uzunea 'Mitica' Dumitru.

Vejle Boldklub tørner mandag aften sammen med AaB i 3F Superligaen, og her skal oprykkerne forsøge at forlænge deres glimrende sæsonstart.

Vejle-assistent Uzunea 'Mitica' Dumitru melder om stor selvtillid i klubben, men holdet skal stadig spille op til sit bedste for at så noget med fra Aalborg, fastslår han.

- I fodbold kan alt ske, og der findes ikke favoritter, hvis du spørger mig. Vi har fået selvtillid af vores sæsonåbning, og den tager vi med, men vi ændrer ikke stil, siger Dumitru til klubbens hjemmeside.

- Vi skal fortsat kende balancen mellem at forsvare og angribe, og så skal vi turde holde i bolden i perioder. Sæsonen har vist, at vi offensivt kan gøre ondt på modstanderen, men vi skal også sætte vores offensiv i scene.

- Det må ikke blive en forsvarskamp, for så er AaB et dygtigt hold fremad banen. Vi er oprykkere til 3F Superligaen, og hver kamp kræver det bedste af os, men vi tager til Aalborg med troen på, at vi igen kan lave et godt resultat.

Kampen mellem AaB og Vejle spilles klokken 19.00.


Af Sara Margren
Tirsdag 24. november