Både under Andreas Alm og Adolfo Sormani har svenske Johan Sandahl fungeret som assistent for førsteholdet, men frem til kontraktudløb til sommer bliver han U19-træner i klubben.
- Tak til Johan for indsatsen i hele 2017. Jeg er glad for, at han bliver i klubben fremover og med Johan i spidsen for U19-Ligaholdet sikrer vi et godt bindeled mellem det ældste ungdomshold og divisionsholdet.
- Vi er i gang med at kigge efter en afløser som assistenttræner på NordicBet LIGA-holdet og vi søger en profil med brede kompetencer, siger Vejles sportschef Jacob Krüger til klubbens hjemmeside.
Sandahl understreger i samme ombæring, at han selv har ønsket at rykke ned som cheftræner for U19-holdet.
Under Sandahl er også italieneren Giovanni Mazzella assistent for Sormani.


Vejle Boldklub
Betinia Liga































