Luk

Vejle-boss opgiver ikke: Stadig glad i jobbet

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

FC København - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (31/10)
Bet25 1,28 5,60 9,80
bet365 1,25 5,50 9,00

Vejles Peter Sørensen er langt fra at opgive håbet i Vejle Boldklub. På trods af holdets dårlige stime, møder han stadig glad ind på arbejdet hver dag.

Vejle Boldklub: 11 kampe, to point.

Det er status i en af landets mest traditionsrige fodboldklubber i 3F Superligaen halvvejs inde i Grundspillet af sæsonen.

Undervejs har Vejle Boldklub skiftet ud på trænerposten, hvor Peter Sørensen er kommet ind efter Carit Falch, men succesen er fortsat udeblevet. I sine fem Superligakampe for klubben er det blevet til lige så mange point som hos sin forgænger (1), så de sorte udsigter er ikke blevet bedre endnu.

- Ingen - hverken personalet i køkkenet eller den største stjerne på holdet - er upåvirket. Det er sjovere for os alle sammen, når der kommer point ud af anstrengelserne, siger Peter Sørensen ifølge Vejle Amts Folkeblad.

Men alligevel forholder Sørensen selv sig positivt stillet overfor opgaven, fortæller han til folkebladet, hvor han forklarer, at han trods den dårlige stime i klubben stadig møder glad ind på arbejde.

- Når jeg hver morgen kører hjemmefra og på arbejde, er jeg glad, og jeg glæder mig til dagens arbejde.

Senest tabte Vejle Boldklub ellers med 0-6 i Odense mod OB, hvor man efterfølgende kunne se på en stilling, hvor der er seks point op til nærmeste konkurrent i SønderjyskE på næstsidstepladsen.

Man skulle dermed mene, at der var rigeligt at være negativ over for Sørensen og co., men det lader altså ikke til at være tilfældet.

Sørensen peger til sidst på, at man også mente, at det så håbløst ud, da han i sin tid overtog henholdsvis Hobro og FC Fredericia på nedrykningspladserne – men her lykkedes det i sidste ende at redde sig, hvilket Sørensen stadig tror på er en mulighed for Vejle Boldklub også.

Vejle Boldklub får næste chance for point på tavlen, når det gælder Brøndby IF på udebane den 17. oktober, som man tog ét af sine to point mod hjemme i starten af sæsonen.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Søndag 24. oktober
Lørdag 23. oktober