Luk

Vejle-chef: Ojala er en meget ærlig spiller

| International | 3 kommentarer
Vejle-chef: Ojala er en meget ærlig spiller
Foto: Vejle Boldklub

Infoboks

Kalmar FF - Häcken
Allsvenskan (21/09)
bet365 4,20 3,30 1,90
NordicBet 4,05 3,60 1,93
Oddset 3,95 3,55 1,87

Vejles tekniske chef Jacob Krüger glæder sig over ankomsten af Juhani Ojala og fremhæver stopperen ærlighed. 

Vejle har mandag skrevet kontrakt med den finske landsholdsstopper Juhani Ojala, der kommer til fra svenske Häcken. 

Vejles tekniske chef Jacob Krüger glæder sig over fangsten. 

- Vi har søgt en spiller mere til det centrale forsvar, og det har vi fundet i Juhani Ojala. Han kommer senest fra BK Häcken i Allsvenskan, hvor han i den sidste periode har manglet spilletid, siger Krüger til Vejles hjemmeside og fortsætter: 

- Det er en spiller, som kender fodbolden i Skandinavien, og som vil være en stærk spiller for os i NordicBet LIGA. Med tre midtstoppere til et efterår med mange kampe har vi og trænerstaben haft ønske om at forstærke os på den position. 

- Juhani Ojala måler lige godt og vel 1.90 m, og han er en spiller, der er meget ærlig i sit forsvarsspil. Vi byder Juhani Ojala velkommen i Vejle Boldklub. 

Vejle melder ikke nærmere om, hvor lang en aftale Ojala har lavet. 


Af Mikael Blond
Lørdag 21. september
Fredag 20. september