Luk

Vejle er uden sejr i SL: Alt skal blive bedre

| Danmark | 0 kommentarer

Infoboks

Kolding IF - Vejle Boldklub
Sydbank Pokalen (11/12)
bet365 3,75 4,33 1,71

Vejle-kant Lukas Engel siger, at alle facetter af spillet skal forbedres, hvis der skal komme sejre på kontoen i Superligaen. Han glæder sig dog over, at holdet scorede fire mål mod Vanløse.

Du kan læse artiklen på LigaBold.dk - eller herunder.

Vejle Boldklub har stadig sin første sejr til gode i denne sæson af 3F Superligaen, og derfor må Peter Sørensens tropper tage til takke med en sidsteplads.

22-årige Lukas Engel siger til LigaBold.dk, at han glæder sig over, at holdet scorede hele fire mål i den dramatiske pokalkamp mod Vanløse, men alle facetter af spillet skal forbedres, hvis det skal blive til tre point mod Silkeborg søndag aften.

- Man snakker altid om, at gode præstationer leder sejre, så vi skal sætte nogle gode præstationer sammen. Vi skal være bedre på og uden for bolden. Det er alle facetter af spillet, hvor vi skal være bedre, hvis vi skal vinde fodboldkampe. Vi fik heldigvis scoret fire mål her, så det kan forhåbentlig gøre, at vi kan få scoret nogle flere mål i Superligaen, siger Lukas Engel til LigaBold.dk.

Vejle-kanten håber, at pokalsejren kan give selvtillid til holdet.

- Jeg håber, at det kan give et rygstød. Sejre giver altid selvtillid, og nu skal vi have nogle point på kontoen i Superligaen, så jeg håber, at det kan give et lille rygstød og selvtillid ind til kampen mod Silkeborg.

Selvom spillet ikke flød mod Vanløse i pokalturneringen, så tager Vejle-cheftræner Peter Sørensen stadig meget med fra opgøret. Han synes, at Vejle Boldklub har været godt med i mange af 3F Superliga-kampene, men pointene har manglet.

- Sejre er meget sjovere end nederlag, og vi har ikke fået mange sejre under bæltet i denne sæson. Vi har heller ikke vadet os i mål, og dem, der scorede, var glade for at score. Det, som jeg registrerer i alt stilfærdighed, er, at mod AGF kom vi bagud, men vi leverede alligevel god moral og vilje, og med lidt god vilje kunne vi have fået et point. Mod Viborg kom vi bagud, men leverede en god kamp, på trods af, at det er en svær og tung tid for os, siger Peter Sørensen til LigaBold.dk.

Opgøret mellem Vejle Boldklub og Silkeborg IF bliver fløjtet i gang søndag klokken 20 på Vejle Stadion.

Artiklen er bragt i samarbejde med LigaBold.dk.


Af Anders Jensen
Mandag 6. december