Luk

Vejle forlænger med rutineret forsvarsprofil

| 3F Superliga | 6 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (29/11)
Bet25 3,00 3,45 2,34
Oddset 2,75 3,45 2,40
bet365 2,87 3,50 2,30

31-årige Mads Greve har forlænget sin kontrakt med Vejle, så den nu gælder til sommeren 2023.

Vejle Boldklub har tirsdag haft kuglepennen fremme for at give forsvarsprofilen Mads Greve yderligere to år på kontrakten.

Den nye aftale løber til 2023, og den 31-årige midtstopper er særdeles tilfreds med at have fremtiden på plads.

- Jeg har forlænget, fordi jeg er glad for at være i klubben. Som fodboldspiller er jeg ambitiøs, men jeg er også tiltrukket af klubbens ambitioner. Lige siden jeg kom til VB i 2017, har klubben rykket sig. 

- Vores dagligdag optimeres løbende, og i VB har jeg de bedste forudsætninger for at udvikle mig sammen med holdet, siger Mads Greve til klubbens hjemmeside og fortsætter:

- Det hele var meget nyt, da jeg kom til VB, men kulturen er kun blevet stærkere i min tid, og jeg glæder mig til at være med til at påvirke den endnu mere i den rigtige retning i fremtiden. Vi har en trup, hvor alle trækker i samme retning. 

- Sæsonstarten i 3F Superligaen har vist, at vi har et godt fundament at bygge videre på, og jeg ser en lys fremtid for VB, siger Mads Greve.

Vejle købte Mads Greve i Vendsyssel i sommeren 2017.


Af Martin Schmidt
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november