Luk

Vejle giver ung amerikaner fast kontrakt

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Infoboks

Gennem efteråret har Anges Patrick Kader Bohui været til prøvetræning hos Vejle Boldklub, og det har nu givet pote, da parterne er blevet enige om en fast kontrakt.

Vejle Boldklub har haft fart på her i starten af januar, hvor de har hentet flere spillere til Nørreskoven, men de er slet ikke færdige med kuglepennen endnu.

Fredag har 3F Superligaens bundprop nemlig præsenteret Anges Patrick Kader Bohui på en fast kontrakt. 

Han har gennem efteråret været til prøvetræning i klubben, og her har den 18-årige amerikaner imponeret ledelsen.

- Der er ingen tvivl om, at Patrick er en dygtig angriber med nogle gode kvaliteter. Han er kun lige fyldt 18 år, og det er en stor mundfuld for så ung en spiller at skulle vænne sig til et nyt land og en ny kultur. 

- Men Patrick har en god angrebsprofil og besidder den rette mentalitet til at løse den udfordring, han nu står over for, og det er min overbevisning, at han kan blive rigtig god for Vejle Boldklub, fortæller Steen Thychosen til klubbens hjemmeside.

Bohui har senest været på kontrakt på FC Cincinnatis akademi, så det er ikke mange kampe, som han har fået på det højeste niveau.

18-årige Patrick Bohui har spillet fire kampe for Vejles reservemandskab, hvor han har scoret en enkelt gang.


Af Raymund Nelausen
Tirsdag 18. januar