Luk

Vejle giver ung ivorianer femårig aftale

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
Vejle giver ung ivorianer femårig aftale
Foto: Vejle Boldklub

Vejle har købt 18-årige Adama Fofana fri af FC Olympique Sport Abobo og udstyret midtbanespilleren med en femårig kontrakt.

I det seneste halvår har Adama Fofana været udlejet til Vejle, men nu har Superliga-nedrykkerne købt ivorianeren fri.

Fofana har underskrevet en femårig aftale i Nørreskoven, og det glæder Vejles tekniske chef, Jacob Krüger.

- Vi har fulgt Adama Fofana tæt i hans første periode i VB. Han har vist os, at han besidder et spændende udviklingspotentiale, og derfor har vi købt ham fri, siger Krüger til Vejles hjemmeside og fortsætter:

- Han rykkes op i A-truppen før tid, da han over tid vil være konkurrencedygtig i det miljø. Adama er en alsidig spiller til de centrale positioner på midtbanen. 

- Han har et stort løbepensum, og så er han dygtig i sin omgang med bolden. Vi er glade for at have lavet en permanent aftale med Adama og forventer, at vi i samarbejde med ham kan forløse det potentiale, han besidder.


Af Martin Schmidt

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 19. september