Oliver Drost har takket af i B93 denne sommer, hvor han i foråret scorede 13 mål i 12 kampe, og nu har angriberen fundet sin nye klub.
Vejle har nemlig snuppet den 20-årige Drost, som dermed bliver den første tilgang for den nye cheftræner Andreas Alm.
- Oliver er en utrolig spændende spiller. Han har skabt opmærksomhed omkring sig selv, både i målantal og i det ubestridelige talent, han besidder. Jeg er sikker på, at vi vil opleve en aggressiv angriber, som mere end noget andet vil score mål for klubben. Samtidig er Andreas Alm den helt rigtige træner til at forløse Olivers talent, siger sportschef Steen Thychosen til klubbens hjemmeside.
Drost fik i foråret debut på U20-landsholdet.


Vejle Boldklub
B.93
Betinia Liga
CampoBet 2. division































