Luk

Vejle-juvel: Føler mig ikke så meget yngre

| 3F Superliga | 5 kommentarer

Infoboks

AC Horsens - Vejle Boldklub
Superligaen Grundspil (29/11)
Bet25 3,00 3,45 2,40
Oddset 3,05 3,40 2,35
bet365 2,87 3,50 2,30

17-årige Wahid Faghir nyder at være en del af førsteholdet i Vejle, hvor han føler sig fuldstændig lige med resten af holdet trods sin unge alder.

Vejle Boldklub har en spændende ung angriber i form af Wahid Faghir, der allerede har fået godt med spilletid i 3F Superligaen.

Faghir brød igennem til Vejles førstehold for over et år siden, og han stortrives, hvor han er.

- Jeg har været med på holdet, siden jeg var 15, og jeg føler mig tilpas og hjemme. Jeg føler, det er her, jeg skal være, og at jeg godt kan være med. Jeg har vænnet mig til at være med på førsteholdet, siger Wahid Faghir til bold.dk og fortsætter:

- Jeg kan godt mærke, at folk tænker over, at jeg kun er 17, og at der er fokus på det, men det ændrer ikke noget for mig. Jeg føler mig fuldstændig lige med resten af holdet, og det skal jeg bare fortsætte med at vise.

- I truppen er nogle spillere nærmest dobbelt så gamle som mig, men jeg føler på ingen måde, at jeg bare slet ikke kan snakke med dem. I omklædningsrummet kan alle snakke godt med hinanden, og det er lækkert nok af og til at kunne få nogle råd fra de mere erfarne spillere.

- Nogle af dem kommer sommetider og prikker til mig og siger, at jeg skal huske et eller andet, og det er jeg kun glad for, siger Wahid Faghir.

Vi skal nok blive i Superligaen

Vejle gik som bekendt ind til sæsonen som oprykker, men holdet fra Nørreskoven har præsteret fremragende og ligger derfor på en øjeblikkelig førsteplads i Superligaen.

Wahid Faghir mærker i dagligdagen, hvor stor en tro på tingene der er i Vejle, men han holder også benene på jorden.

- Vi har fået en god start, og tingene kører for os. Vi har præsteret godt som hold, og så har vi haft lidt held med os, men det skal der også til. Det startede skidt mod AGF, men så har vi fået vendt det hele på hovedet.

- Man kan godt mærke på folk, at vi er glade for førstepladsen, som vi nok ikke havde forventet at ligge på, men vi har mærket, at vi godt kan være med, for vi har et rigtig stærkt hold, siger Wahid Faghir og fortsætter:

- Der er højt humør, og vi får grint en masse. Man kan bare mærke, at der er rigtig god stemning for tiden. Der er god konkurrence, så niveauet på træningerne er rigtig højt for tiden.

- Vi har fået en fantastisk start, men vi tager selvfølgelig én kamp ad gangen, og så må vi håbe, at det fortsætter. Der er en helvedes masse kampe endnu, og alt kan ske, men jeg føler, at vi nok skal blive i Superligaen, siger Wahid Faghir til bold.dk.

Vejle skal fredag aften forsøge at cementere førstepladsen, når Randers FC kommer på besøg.


Af Martin Schmidt

5 kommentarer

KamilNDoye 08:01          
Det er da dejligt, at en af spillerne anerkender, at klubben har haft en god portion held, når Vejles fans fuldkommen negligerer det. Respekt for det!
steen27 11:19          
Enig PST.

Et andet tema som jeg ikke véd om man kan finde statistik på, det er at jeg fornemmer at man slår sig mere på vores spillere denne gang. Eksemplificeret ved Mølgaards kamp sidst. Jeg går ikke ind for svinsk adfærd, og det synes jeg heller ikke hans optræden var - men han gjorde altså virkeligt fysisk ondt på mange af Aab´s spillere. Saeid er et andet eksempel. Man slår sig på ham. Og det element synes jeg vi manglede sidst.
Poor Scouser Tommy 13:20          
Jeg har den samme oplevelse. Der bliver gået hårdt til modstanderne, uden det kammer over. Der har VB tilsyneladende lært noget fra sidst.

Jeg tror ikke, der er en direkte statistik på det, du nævner. Men på siden, jeg linker til ovenfor, kan man se, at en spiller som Saeid vinder rigtig mange dueller både i luften og ved jorden. Han har gjort en stor forskel ift. nærkampsstyrke på den centrale midtbane. En spiller som Faghir er også fysisk stærk og har en fantastisk timing i duelspillet.

Derudover er der jo gamle kendinge som Rama, Greve og Mølgaard, der kan tage fra fysisk. Så generelt er VB nok blevet stærkere på det parameter.

Lidt overraskende har Sousa faktisk også nogle fine defensive stats. Vel at mærke uden dumme advarsler og udvisninger til følge!
7000 FCF 13:44          
Syntes absolut ikke Vejle har været heldige. Bortset fra den første kamp mod AGF, hvor de ikke burde være i nærheden af point, har de spillet en god gang fodbold, og har fortjent de point de har.
Fredag 27. november
Torsdag 26. november