2021-02-12 11:54:01

Vejle-komet om transfer: Det rigtige kom ikke

Vejles Wahid Faghir tiltrækker uden tvivl opmærksomhed fra større adresser, men det rigtige bud kom ikke i det netop overståede transfervindue.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Med sine blot 17 år har Wahid Faghir imponeret de fleste i sin debutsæson i 3F Superligaen, hvor han har scoret fire gange. 

Derfor er et skifte til en større adresse i udlandet formentligt aktuelt indenfor en overskuelig fremtid, og det er da også, hvad hovedpersonen selv drømmer om. 

Spørgsmålet er bare - hvornår skal det være?

- Det ved jeg ikke endnu. Jeg håber selvfølgelig på at komme til udlandet på et tidspunkt, men hvornår det er, det kan jeg ikke sige endnu. Lige nu spiller jeg i Vejle indtil slutningen af sæsonen, siger Wahid Faghir til bold.dk.

Til bold.dk har teknisk direktør Jacob Krüger fortalt, at der har været konkrete henvendelser, der dog er blevet afvist. Det bekræftes også af den 17-årige angriber.

- Ja, det har der selvfølgelig været, men nu er transfervinduet lukket, mit fokus er på Vejle. Det er her, jeg prøver at gøre det godt. 

- Det er ikke kun mig, der beslutter det. Det er også Vejle. Jeg følte, at det var godt at spille videre. Det gjorde Vejle også. Det rigtige kom ikke, så det er fint, at jeg er her endnu og spiller sæsonen færdigt. 

Torsdag aften spillede Vejle 0-0 på hjemmebane i den første af to kvartfinaleopgør mod Randers i Sydbank Pokalen.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

10 kommentarer

Se kommentarer
Annonce