Luk

Vejle-kreatør efter vildt comeback: Sindssygt

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Vejle kom tilbage fra 0-3 og fik 3-3 mod AC Horsens, der dermed rykkede ned. En ret sindssyg kamp, hvis man spørger Allan Sousa. 

AC Horsens rykkede fredag ned, efter de kollapsede totalt mod Vejle. 

3-0 var hjemmeholdet foran med et kvarter igen, men det smed og spillede 3-3 til stor glæde i Vejle-lejren.

En af kreatørerne bag comebacket var Allan Sousa, der nærmest havde svært ved at finde ord for den præstation. 

- En sindssyg kamp, og det er svært at forstå, hvad vi lige har præsteret. Hvordan vi kom tilbage fra at være bagud med tre mål. Det var ikke nemt, for vi skulle satse meget, og det gav dem nogle chancer, men vi var både dygtige og heldige og fik et vigtigt point med hjem.

- De her derbykampe er specielle. Før pausen scorede de på vores fejl. Jeg synes, at vi skabte de største chancer og spillede godt, men vi lavede for mange fejl ved deres mål. Vi skulle have været foran eller have haft uafgjort med ind, men det fik vi ikke.

- Det er det fede ved de her lokalopgør, at der er så meget nerve i dem. Der skal ikke mere end et mål til at vende kampen igen. Da vi reducerede til 1-3, fik vi selvtillid, og kampen tippede over på vores præmisser, siger Allan Sousa til Vejles hjemmeside.

Vejles næste opgave er på hjemmebane mod SønderjyskE den 9. maj. 


Af Andreas Roesen
Onsdag 12. maj