Luk

Vejle-midt: Skal ramme dette niveau hver gang

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - SønderjyskE 4-1
Superligaen Grundspil
45' 1-0 Allan Sousa
52' 1-1 Anders K. Jacobsen
62' 2-1 Allan Sousa
85' 3-1 Arbnor Mucolli
90' 4-1 Arbnor Mucolli

Vejle Boldklub skal ramme det niveau, de viste mod SønderjyskE, i alle kampe, hvis de skal være med i 3F Superligaen, siger midtbanespilleren Lundrim Hetemi.

Vejle Boldklub slog SønderjyskE med 4-1 i søndagens 3F Superliga-kamp, og her var 20-årige Lundrim Hetemi blevet valgt til startopstillingen.

Midtbanespilleren mener, at Vejle spillede en god kamp, selvom det blev en lidt urytmisk kamp.

- Efter kampen mod AGF, hvor vi tabte, havde vi et mere defensivt mindset mod SønderjyskE. Det var vores base, vi havde mest fokus på. SønderjyskE havde bolden meget, og vi stod godt, siger Lundrim Hetemi til klubbens hjemmeside.

- Før pausen er kampen meget rodet. Deres dødbolde og indkast fjerner meget af rytmen i kampen, og senere er der så en del venten på VAR-kendelser.

- Det blev lidt urytmisk, men vi fulgte vores plan om at spille direkte og ned bag dem, når der var plads og ellers forsvare godt. Deres dødbolde afviser vi også okay, og det var vigtigt.

Hetemi føler også, at han fik leveret en god indsats i kampen.

- Jeg føler, at jeg fik afleveret et godt indtryk i de små 70 minutter, jeg var med i. Spillet med Saeid Ezatolahi og Schoop fungerede godt, og vi fik lukket ned for deres spil op igennem banen.

- Sejren giver en uges arbejdsro, men vi skal ramme det niveau her hver gang, hvis vi skal være konkurrencedygtige i Superligaen, siger han.

Ylber Ramadani kom ind i stedet for Hetemi efter godt 70 minutter.


Af Sara Margren
Fredag 30. oktober
Torsdag 29. oktober