Luk

Vejle om Bengtsson-fravalg: Trænerens valg

| 3F Superliga | 11 kommentarer

Vejle Boldklubs tekniske chef, Jacob Krüger, fortæller, at det er udelukkende trænerens beslutning, at Pierre Bengtsson ikke er med i truppen mod FC København.

Pierre Bengtsson gav tidligere på ugen udtryk for, at han helst ville undgå at møde FCK, når de to hold tørnede sammen onsdag aften.

Og svenskeren fik også sin vilje, da han nemlig slet ikke var med i Parken mod sit gamle hold. Men det kunne han have været, da det var trænerens beslutning, at han skulle sidde over.

Det fortæller Vejles tekniske chef, Jacob Krüger, til Canal 9.

- Det er en beslutning, som vores træner har truffet. Og som jeg har været ude og sige tidligere, så har der ikke været drøftet noget mellem Vejle og FCK, om han ikke måtte spille. Så det har udelukkende været en beslutning, som vores træner har truffet.

- Jeg tænker, at han har truffet det ud fra samtaler med Pierre og derfra vurderet, at det er bedre, at han står over i dag.

- Han kunne godt have spillet kampen, hvis det var det, som klubben gerne ville have. Så vi har ikke lagt nogle restriktioner med, at Pierre ikke må spille denne kamp. Det er udelukkende en beslutning, som vores træner har truffet.  

Pierre Bengtsson har spillet fire kampe for Vejle i 3F Superligaen.

 

F.C. København på hjemmebane. Find dit gavekort til store oplevelser her!


Af Raymund Nelausen
Mandag 12. april
Søndag 11. april