Luk

Vejle-retur har været let for målfarlige Sousa

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

AaB - Vejle Boldklub 1-3
Superligaen Grundspil
12' 1-0 Frederik Børsting
30' 1-1 Allan Sousa
87' 1-2 Allan Sousa
90' 1-3 Saeid Ezatolahi

Vejle-angriber Allan Sousa havde nemt ved at hoppe ind på holdet, da han kom tilbage efter en udlejning.

Brasilianeren Allan Sousa blev mandag helten, da Vejle slog AaB med 3-1 på Aalborg Portland Park.

Angriberen scorede to mål mod nordjyderne og er dermed for alvor stemplet ind i Superligaen efter Vejles oprykning til landets bedste række.

Selve oprykningen var brasilianeren dog ikke en del af, da han gennem den seneste sæson var udlejet til belgiske Sint-Truidense, mens Vejle kæmpede i 1. division.

Holdkammeraterne har gjort tilbagekomsten gnidningsfri, fortæller den målfarlige brasilianer efter sin succesrige indledning på sæsonen.

- Jeg var ikke i 1. division, men jeg ved, at drengene arbejdede hårdt på at komme tilbage. Jeg er stolt af dem, og jeg er stolt over at være tilbage på det her hold.

- Det var nemt for mig at komme tilbage. Jeg var her i halvandet år (før udlejningen, red.), så jeg kender klubben og spillerne. Det gjorde det nemt for mig at komme tilbage og blive en del af holdet, siger Allan Sousa.

Efter seks kampe i Superligaen ligger Vejle på en førsteplads, mens Sousa med fem mål indtager førstepladsen på topscorerlisten i selskab med AGF's Patrick Mortensen og Sønderjyskes Haji Wright.

- Jeg arbejder altid hårdt og er 100 procent fokuseret på at hjælpe mine holdkammerater. Så selvfølgelig er jeg glad for den succes, som vi oplever, siger Allan Sousa.

Trods førstepladsen tænker brasilianeren kortsigtet for holdet, der har erklæret, at man kæmper for overlevelse.

- Vi skal bare gøre vores arbejde hver gang. Det er alt, som vi fokuserer på. Så skal pointene nok komme, siger han.

I Sousas seneste sæson i Superligaen for Vejle scorede han ti mål i 27 kampe. Han gjorde sig dog også uheldigt bemærket med to røde kort.

/ritzau/

Tegn et sæsonkortabonnement og se alle AaB?s hjemmekampe her


Af Johannes Skjøth
Fredag 27. november
Torsdag 26. november