Luk

Vejle-stopper: Vi bør tage førstepladsen

| NordicBet Liga | 12 kommentarer
Vejle-stopper: Vi bør tage førstepladsen
Foto: Getty Images

Mads Greve mener, at Vejle Boldklub bør tage førstepladsen i 1. division i den kommende sæson, for de har det bedste hold, mener han.

Vejle Boldklub er ifølge oddssætterne favorit til at snuppe den direkte oprykningsplads i næste sæson efterfulgt af Vendsyssel og Viborg.

Den køber Vejles viceanfører Mads Greve gerne, og han mener, at holdet bør tage førstepladsen.

- Det lyder meget fornuftigt. Selv om man ved, at der næsten altid kommer en upåagtet dark horse. Ikke desto mindre mener jeg, vi bør tage førstepladsen. Vi har det bedste hold, og det bør ligge til os, om end det selvfølgelig bliver svært, siger Greve til klubbens hjemmeside.

- Sæsonstarten kan ofte virke lidt tumultarisk med nye spillere, prøvespillere og spillere, som, man er usikker på, skal fortsætte i klubben. Men jeg er utrolig glad for, at stammen på vort hold er bibeholdt, og at de, der har haft udløb, har forlænget.

- Min forsvarsmakker Mads Lauritsen fortsætter, og den nordiske kerne er i det hele taget nogenlunde intakt. Det giver grobund for optimisme.

Vejle Boldklub sparker deres sæson i gang med en udekamp mod Fremad Amager den 28. juli.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Sara Margren
Mandag 15. juli