Luk

Vejle vil opføre en statue af Allan Simonsen

| Vejle Boldklub | 30 kommentarer

Infoboks

Vejle Boldklub - Kolding IF
Sydbank Pokalen (04/12)
bet365 1,33 4,50 8,00

Vejle Boldklubs Benny Gylling har startet arbejdet med at finde økonomi til at finansiere en bronzestatue af Allan Simonsen foran Vejle Stadion.

I sin tid var Allan Simonsen en af fodboldeuropas største spillere, hvor han undervejs vandt flere mesterskaber med Vejle Boldklub og Borussia Mönchengladbach, hvor han i sidstnævnte også vandt UEFA-cuppen to gange og fik Ballon d'Or.

Han nåede også forbi mægtige Barcelona, så med alle sine meritter, er det ikke underligt, at Vejle nu ønsker at opføre en bronzestatue af klublegenden foran Vejle Stadion – helst allerede i 2022, hvor Simonsen fylder 70 år.

- Han er den største stjerne, dansk fodbold har haft og en kæmpe stjerne i Vejle, og han skal hyldes for det, han har betydet for byen og for klubben, udtaler Benny Gylling, nuværende leder i Vejle Boldklubs amatørafdeling, til Vejle Amts Folkeblad.

Han fortæller dog videre, at det ikke er helt let at få arrangeret statuen, når den skal være i størrelsen én til én, ligesom han ikke kender økonomien til bunds endnu.

Gylling forventer dog, at projektet nok skal gå op efter flere positive tilbagemeldinger på det, hvor han regner med en finansiering gennem forskellige fonde og sponsorer.

Hertil siger han, at han håber på, at statuen kan komme på benene i 2022, hvor Simonsen fylder 70 år.

På tegnebrættet vil Gylling gerne have statuen til at vise Simonsen, da han fik overrakt Ballon d'Or i 1977.


Af Kristoffer Lind Pedersen

30 kommentarer

Emilfu 12:36          
Ser i med OB?
Yildis 12:37          
God idé!

Det skulle man næsten have gjort for længst, men bedre sendt end aldrig.
Bløde babser 12:44          
Den vil jeg da slå ind forbi og kigge på når jeg kommer på de kanter. Stor spiller må man sige.
Vejle1891Boldklub 12:44          
Bedre sent end aldrig ja. Han fik endda 3. pladsen i Ballon D´or afstemningen, da han spillede i den danske liga, hvilket ingen andre har været i nærheden af. Klublegende og en af de største i dansk fodbold nogensinde.
Silketossen 12:52          
Det burde jo være relativt let at finde funding til. Altså jeg mener...en statue i 1:1 af Allan Simonsen kan da ikke koste det helt store...
VbRocks 12:54          
SÅDAN! Det var første jeg ville sponsore hvis jeg vandt i lotto, og nu gør de det på eget initiativ! Det er helt perfekt!!!
Poor Scouser Tommy 13:15          
Super at få rejst en statue af Danmarks bedste spiller gennem tiderne til hans 70 års fødselsdag. Ofte sker den slags først, når hovedpersonen er afgået ved døden. Fint at Allan selv kan nå at opleve, hvor meget han betyder for VB og vejlenserne, og at hans navn aldrig vil blive glemt.

At Simonsen valgte at slutte af i VB trods tilbud fra flere europæiske storklubber gør bestemt ikke hans legendestatus mindre. Det er ret vildt, at VB har haft nr. 3 til Balon d´Or på holdkortet :-)
Tirsdag 30. november