Luk

Veloplagte Roma kørte Serie C-hold over

| Coppa Italia | 2 kommentarer

Infoboks

Roma - Entella 4-0
Coppa Italia
2' 1-0 Patrik Schick
45' 2-0 Ivan Marcano
47' 3-0 Patrik Schick
74' 4-0 Javier Pastore

Patrik Schick scorede to gange, da Roma bankede Entella fra den tredjebedste række med 4-0 i Coppa Italia. 

Roma dystede mandag aften med Entella fra den tredjebedste række om en plads i Coppa Italias kvartfinaler, og favoritterne med Robin Olsen mellem stængerne satte sig på kampen fra start.

Blot 19 sekunder var således spillet, da tjekkiske Patrik Schick havde sendt Cengiz Ünders oplæg i nettet til 1-0.

Den spanske forsvarspiller Ivan Marcano øgede til 2-0 lige før pausen, da Entella forsømte at cleare bolden efter et frisparksindlæg, og kort inde i anden halvleg sparkede Schick fladt Roma på 3-0 efter en hurtig omstilling.

Javier Pastore sørgede siden for 4-0, da Entella blev spillet tynde efter en ny omstilling, og dermed lod romerne det være. 

Roma møder i kvartfinalerne, der står til at blive afviklet om to uger, Fiorentina.

Tidligere på dagen spillede Atalanta sig videre med 2-0 på udebane mod Cagliari efter to sene træffere, og Bergamo-holdet er dermed klar til et møde med Juventus i kvartfinalerne.



Af Mikael Blond
Onsdag 2. december