Infoboks
1. Divisionsklubben Vendsyssel FF har aflyst fredagens træningskamp mod Jammerbugt FC, fordi klubben er blevet ramt af et nyt coronaudbrud.
For godt og vel et år siden var Vendsyssel FF ramt af et større smitteudbrud, og nu er den såmænd gal igen i den nordjyske klub.
1. Divisionsklubben har fredag været nødsaget til at aflyse fredagens træningskamp mod de nordjyske naboer fra Jammerbugt FC, fordi flere spillere og medlemmer af staben er blevet smittet med coronavirus.
Det bekræfter Søren Henriksen, der er sportslig ansvarlig i Vendsyssel FF, overfor Nordjyske.
I den forbindelse fortæller han, at man endnu ikke har et overblik over, hvor mange der er blevet smittet, men han håber, at det kan lykkes at få inddæmmet udbruddet tidligt.
- Hvis vi lykkes med at få inddæmmet det her smitteudbrud, så er håbet, at vi kan være tilbage på træningsbanen om en uges tid, men vi skal lige have dannet os overblikket over, hvor mange smittede vi har, og så må vi se, hvad vi kan iværksætte for de spillere, der ikke er ramt, siger han.
Vendsyssel FF måtte også aflyse træningskampe i sommer, da truppen manglede spillere, og derfor joker Søren Henriksen med, at det nu er tredje opstart i træk, at klubben har problemer med at realisere en træningskamp.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.