LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Vendsyssel forlænger med trio

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
Vendsyssel forlænger med trio
Foto: Jesper Poulsen / bold.dk
Vendsyssel har forlænget med Christian Overby, som har fået kontrakt til 2018, mens Tiago Leonco og Meinhard Olsen har fået aftaler til 2017.

Vendsyssel missede oprykning til Superligaen dette forår, da holdet sluttede på femtepladsen i 1. division.

Christian Overby, Tiago Leonco og Meinhard Olsen var blandt de spillere, som stod med kontraktudløb, men de har alle forlænget deres aftaler med klubben.

- Overby har spillet et fornemt forår, hvor han har været kampafgørende og bare bekræftet os og alle andre i, at han er sublim at have i en trup. Han dedikerer sig 110 % til et større formål, og man kan altid regne med hans utrættelige arbejde, siger sportschef Jacob Krüger til klubbens hjemmeside og udtaler om Leonco og Olsen:

- Tiago var fantastisk i opstarten til foråret, hvor han scorede mål efter mål, men han er ung og har været lidt ramt af, hvordan foråret startede. Vi tror dog stadigvæk meget på ham.

- Meinhard er endnu yngre og lidt længere fra holdet, men han fik fortjent debut til sidst, og han er en spændende offensivspiller, der viser en rigtig fin indstilling til at udvikle sig.

30-årige Overby har fået kontrakt til sommeren 2018, mens både Tiago Leonco og Meinhard Olsen har fået aftaler til sommeren 2017.

Se Liverpool - Manchester United  Stream live på Eurosport Player   
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 16. december
Lørdag 15. december