Vendsyssel må ændre i deres træningsopstart, efter klubben er blevet ramt af hele ni tilfælde af coronavirus blandt spillere og stab.
Ni spillere og medlemmer af staben i Vendsyssel er blevet smittet med coronavirus. Det fortæller klubben i en pressemeddelelse.
De var ellers blevet testet forud for, at træningen blev genoptaget den 11. januar, hvor 1. divisionsklubben ingen smittede havde.
Den 11. januar blev truppen testet igen, hvor en enkelt viste sig smittet. Herefter har klubben, ifølge dem selv, modificeret træningen i henhold til Divisionsforeningens retningslinjer, men det har ikke kunne stoppe smitten for at brede sig.
Derfor er yderligere otte nu konstateret smittet, fremgår det af klubbens pressemeddelelse.
Det får den konsekvens, at Vendsyssel indstiller fællestræningen og erstatter den med individuel og virtuel fællestræning.
24. januar skulle holdet have mødt Jammerbugt FC, men den træningskamp er nu aflyst.
Den øvrige trup er blevet testet igen i forgårs, hvor ingen nye smittetilfælde viste sig.
4 kommentarer
Er det spekulation eller fra pålidelige kilder? Jeg ville da ikke være overrasket.Bekræftet i radioen...I dag kommer det jo frem, at der måske har været mangelfuld testning af rejsende til og fra Dubai. Det er sgu op ad bakke... Snotdumme mennesker rent ud sagt.
Rige menneskers privilegier..