Luk

Vendsyssel kæmpede sig til point mod Hobro

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Vendsyssel FF - Hobro 1-1
1. Division Kvalifikationsspil
15' 1-0 Grégory Berthier
55' 1-1 Simon Jakobsen
61' 1-1 Muhammed-Cham Saracevic

Vendsyssel FF og Hobro spillede 1-1 i 1. Division, da de to hold tørnede sammen søndag eftermiddag. Grégory Berthier og Simon Jakobsen stod for kampens mål.

Vendsyssel FF skulle bruge point i kampen mod Hobro, hvis ikke håbet om overlevelse i 1. Division så småt skulle begynde at rinde ud. 

Inden kampen lå hjemmeholdet næstsidst i tabellen med ét point op til Kolding IF over stregen og fem point op til Hobro. 

Det startede også godt for Vendsyssel, der bragte sig foran efter et kvarters spil, da et godt indlæg blev sendt ind i hovedet på Grégory Berthier, som sikkert kunne heade hjemmeholdet på 1-0.

Hobro forsøgte at svare tilbage inden pausen, men det lykkedes ikke at finde en vej gennem Vendsyssel-defensiven. 

Det gjorde det til gengæld kort inde i anden halvleg, hvor et langt indkast førte til en gang klumpspil, inden bolden landede for fødderne af en fri Simon Jakobsen, som kunne sende et tørt hug over i højre side af målet til 1-1.

En håndfuld minutter senere blev Vendsyssel reduceret til 10 mand, da Muhammed-Cham Saracevic fik sit andet gule kort for at sparke bolden væk.

Med en mand i undertal havde Vendsyssel svært ved at komme frem til de store chancer i resten af kampen, og omvendt lignede Hobro ikke et hold, som var utilfredse med et enkelt point. 

Derfor endte kampen også uden en vinder, og det betyder, at Vendsyssel nu er a point med Kolding, mens Hobro fortsat er fem point foran begge hold.


Af Krister Olsen
Søndag 20. juni