LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Vendsyssel-lejr: Vi tørster efter clean sheet

| Superligaen | 0 kommentarer
Vendsyssel-lejr: Vi tørster efter clean sheet
Foto: PhotoCare, Hjørring/Vendsyssel FF
Highlights: Randers slog Vendsyssel sikkert med to flotte mål
Highlights: Sultne Hobro på pointjagt i Vendsyssel, men det blev kun til et enkelt
Highlights: AGF måtte dele da de tog imod Vendsyssel i en chancerig kamp
Oprykkerne fra Hjørring har fortsat ikke spillet en kamp i Superligaen uden at indkassere mål.

Søndag spillede Vendsyssel 1-1 hjemme mod Hobro. Dermed har oprykkerne fortsat ikke spillet en superligakamp, hvor der ikke gik mål ind på den nordjyske defensiv.

De manglende clean sheets har været medvirkende til, at Hjørring-klubben ikke har sejret i de seneste syv runder af Superligaen.

- Flø (Målmand Nicolai Flø, red.) og hele bagkæden tørster efter at få et clean sheet. Det gør trænerne også.

- Det er ærgerligt, men vi gav langt færre chancer væk end tidligere. Det er jo der, at vi starter, siger forsvarsspiller Alexander Juel Andersen.

Dermed ser Vendsyssels anfører alligevel fremgang. Klubben lukkede nemlig syv mål ind i deres første tre kampe i Superligaen.

- I de første kampe vadede de andre hold jo i chancer. Der var vi så skarpere den anden vej.

- Vi lukker kampene bedre ned nu, men det skal stadig blive bedre, siger han.

Cheftræneren Jens Berthel Askou er også tilfreds med den defensive udvikling trods manglen på kampe uden indkasserede mål.

- Vi lukker ikke tre mål ind, og vi lukker ikke to mål ind mere. Så målene vælter jo ikke ind.

- Jeg synes ikke, at vi sejler rundt. Langt hen ad vejen får vi forsvaret godt færdigt foran mål, siger han om søndagens opgør.

Oprykkerne har fået ni point i ni kampe gennem klubbens første sæson i Superligaen.

/ritzau/


Stream Liverpool - Chelsea i Carabao Cup  Kom i gang nu på Eurosport Player
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Tirsdag 25. september