LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Vendsyssel-målscorer: Fedt at være en trussel

| Superligaen | 0 kommentarer
Highlights: Sultne Hobro på pointjagt i Vendsyssel, men det blev kun til et enkelt
Vendsyssel-målscorer: Fedt at være en trussel
Foto: Vendsyssel
Highlights: Randers slog Vendsyssel sikkert med to flotte mål
Highlights: AGF måtte dele da de tog imod Vendsyssel i en chancerig kamp

Infoboks

Vendsyssel - Hobro 1-1
Superligaen Grundspil
28' 1-0 Andreas Kaltoft
40' 1-1 Mikkel M. Pedersen

Stream fodbold fra Premier League, Superligaen og Europa League på Eurosport Player.

Kom i gang nu

Advertisement
20-årige Andreas Kaltoft glæder sig over sit mål mod Hobro IK søndag. Han synes, det er dejligt at være en trussel.

Andreas Kaltoft scorede søndag sit første Superliga-mål, da han sendte bolden i kassen i Vendsyssels opgør mod Hobro IK.

Og den unge forsvarsspiller var glad for at se bolden stryge over stregen.

- Det er selvfølgelig dejligt at kunne være en trussel på den ene eller anden måde. Det er selvfølgelig de tre point, der vægter højst, og dem fik vi ikke i dag, men det er klart, at det er dejligt at lave mål, siger Kaltoft til bold.dk.

Midtstopperen var selv ophavsmand til den situation, der førte til scoringen.

- Jeg erobrede bolden og spillede Jon Dagur Thorsteinsson, og så tænkte jeg, at jeg ville tage turen med frem. 

- Jon tog et par træk og spillede den ind til mig, men den lå lidt bag mig, så jeg måtte vende rundt på en tallerken, og så tænkte jeg, at jeg skulle sparke til den side, hvor keeperen kom fra, for så ville han ikke kunne nå den - og det var dejligt at se den gå ind, siger han.

Vendsyssel har ikke vundet i Superligaen siden anden runde, men med uafgjort søndag føler Kaltoft, at nordjyderne har ramt noget rigtigt.

- Jeg håber, vi er på vej i den rigtige retning. Vi fik også et godt point mod AGF i Aarhus i forrige kamp, men vi mangler lige den sidste skarphed og marginaler i begge ender, siger Kaltoft.

Vendsyssel skal i den kommende runde op imod Randers FC. Den kamp bliver spillet i det kronjyske.

Kasper Ørkild / bold@bold.dk


Stream fodbold fra Premier League, Superligaen og Europa League på Eurosport Player. Kom i gang nu
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 23. september