LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Vendsyssel og Esbjerg delte i uskøn affære

| Superligaen | 24 kommentarer
Highlights: Kadrii blev dobbelt målscorer i OB-sejr
Highlights: Lucas Andersen-show i Esbjerg sørgede for en sikker AaB-sejr
Highlights: Vendsyssel hentede point mod Esbjerg med sen straffesparksscoring
Highlights: OB slukkede lyset for Esbjerg i overtiden
Vendsyssel og Esbjerg delte i uskøn affære
Foto: Getty Images
Jon Thorsteinsson udlignede til 1-1 på et straffespark og skaffede fortjent Vendsyssel 1-1 mod topholdet Esbjerg efter en jævn kamp. 

Esbjerg kunne med tre point hos bundholdet Vendsyssel søndag udbygge sit forspring til blandt andre AaB i Superligaens subtop, men Jens Bertel Askous tropper viste sig som flere gange i denne sæson modstandsdygtige.

Efter en jævn indledning kom Vendsyssel meget tæt på et føringsmål efter 13 minutter, da Jon Thorsteinssons frispark gav en returbold fra Jeppe Højbjerg, men først misbrugte Ninos Gouriye på det groveste, og siden nåede en holdkammerat ikke frem til kuglen.

Efter en fin Vendsyssel-periode tog Esbjerg over, og midtvejs til pausen endte bolden i nettet efter et Esbjerg-frispark i feltet. Rodolph Austin nåede først på bolden, Markus Halsti fulgte op, og Adrian Petre sendte kuglen det sidste stykke over stregen.

Desværre for vestjyderne havde kampens dommer set en offside, og scoringen talte ikke.

Esbjerg sluttede bedst af inden pausen, men udover et Adane Tighadouini-frispark, som Nicolai Flø ikke havde problemer med, blev det ikke til de store chancer.

Anden halvleg startede tamt, men efter 55 minutter kom Esbjerg foran, da en hoppende bold fik lov at passere gennem Vendsyssel-feltet, inden Laruna Parunashvili scorede til 1-0 fra en spids vinkel.

Vendsyssel trykkede på for at finde et modsvar, og det kom et kvarter senere, da indskiftede Sebastian Czajkowski blev nedlagt af Halsti i feltet. Og fra pletten var islandske Thorsteinsson sikkerheden selv.

Nordjyderne gik helhjertet efter endnu en mål efter sin udligning, men udover et halvtamt Lucas Jensen-forsøg blev Højbjerg ikke testet for alvor. 

Esbjerg er fortsat nummer tre i tabellen, hvor Vendsyssel er tredjesidst med sine 16 point for 17 kampe. 

Se Premier League hele weekenden Stream live på Eurosport Player 
Advertisement

Af Mikael Blond

24 kommentarer

EfB 1924 13:52          
Dårlig kamp af EfB, det var lidt det samme billede som mod OB.
Beezzz 13:52          
FORTJENT?
Hold dog.

EfB blev snydt for et mål og Jeppe Svenningsen skulle ha´ været smidt ud tidligt i anden halvleg. Han kunne jo ikke engang tørre smilet af fjæset over, at han ikke fik gult for den tackling på Jesper Lauridsen.

Ikke så meget som et ord om det fra de skræmmende dårlige og af gud ved hvilken grund pro Vendsyssel kommentatorer.
Sønderjyde 13:53          
Nedlagt ligefrem?
Beezzz 13:54          
Ting der var elendige i dag: dommeren, kommentatorene, tv-produktionen, banen og ikke mindst spillet!
Foggy 13:54          
Esbjerg bedst i første - Vendsyssel bedst den sidste halve time.

Klodset lavet af Halsti. Vendsyssel skabte ingenting og var næppe kommet tilbage uden det straffespark.
Klopptimist 13:57          
Gaaab - ingen havde fortjent point i dag...
BD 13:58          
Ringe kamp på en dårlig bane. EfB spiller en sløj kamp, og Vendsyssel var vel tættest på sejren de sidste tyve minutter. Esbjerg har en slem tendens til at tabe netop disse "must win" kampe, så et point kan måske vise sig at være ok. Jeg er dog skuffet.

Jeg synes i øvrigt vi er uheldige med dommeren idag. Han fløjter generelt kampen i stykker til sidst, men jeg fatter stadig intet af annulleringen af det første mål. Jeg fatter endnu mindre af kommentatorernes forsvar af beslutningen. Straffesparket var desuden til den tynde side! HG vil nok argumentere for at vi burde have fået rødt kort og et tre-måls nederlag, så det afhænger nok også lidt af øjnene der ser..


Suk..
Fredag 14. december