Vendsyssel forstærker angrebet med 27-årige Myroslav Slavov, der senest har spillet i Chemnitzer FC i 3. Bundesliga.
Den ukrainske angriber har fået en etårig kontrakt hos vendelboerne, skriver klubben.
- Vi var i den sidste del af transfervindue meget aktive i forhold til at tilføre holdet en anden type angriber end de talentfulde, hurtige og hårdtarbejdende, angribere vi allerede har i truppen. Det har vi, efter min bedste overbevisning, fundet i Myroslav, siger sportsdirektør Mogens Krogh.
- Med sine 1.97 og deraf store styrke i hovedspillet bliver han i sagens natur noget af en mundfuld for de fleste forsvar. Jeg glæder mig over, at vi med tilgangen af Myroslav Slavov får en helt anden type angriber og dermed kan lægge yderligere en dimension til den offensive del af vores spil.
Ukraineren scorede i sidste sæson 12 mål i 33 kampe i 3. Bundesliga.
Vendsyssel ligger nummer 11 i Superligaen og har scoret 10 mål i otte kampe.



Vendsyssel FF
Chemnitz
3F Superliga



























