Luk

Vendsyssel-trup har fået løn: Speciel situation

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Vendsyssel FF - Kolding IF
1. Division Kvalifikationsspil (11/05)
Oddset 2,60 3,20 2,75
bet365 2,40 3,30 2,70

Vendsyssel-angriber Mikkel Agger bekræfter, at klubben mandag eftermiddag har udbetalt løn, efter den blev forsinket i sidste uge.

Vendsyssel FF's ansatte fik ikke udbetalt løn i torsdags, og klubbens ejer Ahmet Schaefer begrundede det med, at man ikke havde fået lønkompensation fra staten.

Mandag eftermiddag er lønnen dog langt om længe blevet udbetalt, bekræfter holdets angriber Mikkel Agger.

- Lønnen er lige tikket ind på min konto nu her, siger Mikkel Agger, da bold.dk fanger ham over telefonen mandag eftermiddag.

Har I hørt mere fra ejerne omkring det?

- Vi fik den her video fra ejerne, hvor vi blev lovet, at lønnen ville komme inden for de nærmeste dage, ellers hørte vi ikke mere. Men nu er lønnen jo så kommet ind, så det er i hvert fald et tegn fra dem, kan man sige.

Hvad har det været for nogle dage?

- Det har da ikke været særlig sjovt, og jeg tror da, de fleste, der stod uden løn, i hvert fald ville tænke lidt på det. Der er i hvert fald nogle regninger, man lige skal have fundet ud af, hvad man gør med.

- Det er en speciel situation og ikke noget, jeg har prøvet før. Man ved ikke lige, hvordan man skal gribe det an, men heldigvis har Spillerforeningen været behjælpelige for os.

- Der er blevet taget fint hånd om os, så vi kunne koncentrere os om de ting, der foregår på banen, hvor vi har nok at se til.

Man kan vel ikke undgå at frygte, at Vendsyssels økonomiske situation er rigtig alvorlig, når sådan noget her sker?

- Det er da en tanke, som ikke kan undgå at strejfe én. Vi skal jo have løn igen om nogle uger, og står vi så i samme situation der? Det kan vi jo kun spå om nu, og vi kan kun håbe på, at det har været en fejl og en enlig svale.

- Vi må se, om vi kan få det ud af hovedet, selvom det selvfølgelig har fyldt hos de fleste af os. Det kan det ikke undgå. 

Et turbulent forår
Vendsyssel har været hårdt ramt i denne sæson, hvor den har stået på skuffende resultater, et trænerskifte, en corona-ramt trup og en ødelagt forårsopstart.

Derfor kom løn-kaosset da heller ikke specielt belejligt.

- Umiddelbart troede jeg sgu, vi havde været nok igennem i forhold til de ting, vi har skullet læse, se og høre, og jeg ved ikke hvad. Vi har sgu haft nok at se til, siger Agger med et smil.

- Vi er blevet så hårdføre efterhånden, at der skal mere til at vælte os, tror jeg. For det har været en turbulent tid på det seneste.

- Så det er da ikke optimalt med det her i den situation, vi er i, men jeg må bare rose drengene for, at de lukkede det ude i kampen i weekenden.

- Det er stærkt, at vi gik ud og leverede sådan en fodboldkamp ovenpå alt det, der er sket i løbet af ugen, som vi ikke har noget med at gøre. Det viser, at vi har moral i holdet, siger Mikkel Agger.

Vendsyssel spillede søndag 1-1 mod Hobro i 1. division og ligger næstsidst - a point med Kolding IF over stregen.


Af Sara Margren
Søndag 9. maj
Uniteds comeback-konger ordnede Villa
01:47
Thomasberg er ubekymret før pokalfinale
01:39
BIF jagter guld: Vi skal blive ved med at vinde
01:19
Stor Brøndby-triumf: Åbner guldduel på ny
01:12
Stor Brøndby-triumf: Åbner guldduel på ny
00:57
Hazard reddede Real Madrid i overtiden
00:49
Falch svarer Riddersholm: For lavt niveau
00:46
AGF slog Randers trods afbrændere
00:42
Hazard reddede Real Madrid i overtiden
00:42
Sparta Prag har budt 4,5 millioner for Højer
00:40
Sparta Prag har budt 4,5 millioner for Højer
00:38
Sparta Prag har budt 4,5 millioner for Højer
00:37
Hazard reddede Real Madrid i overtiden
00:29
Sparta Prag har budt 4,5 millioner for Højer
00:29
AGF slog Randers trods afbrændere
00:25
Hazard reddede Real Madrid i overtiden
00:24
Lewandowski øjner rekord: Troede ikke på det
00:19
AGF slog Randers trods afbrændere
00:19
Stor Brøndby-triumf: Åbner guldduel på ny
00:18
Lauritsen og Zagreb løb med mesterskabet
00:16
Hazard reddede Real Madrid i overtiden
00:15
Stor Brøndby-triumf: Åbner guldduel på ny
00:07
AC Milan - Igen lige ved og næsten...
00:07
FC Nordsjælland -
00:04
Stor Brøndby-triumf: Åbner guldduel på ny
00:02