Luk

Venezia-nedtur: Dommeren ødelagde kampen

| Serie A | 2 kommentarer

Infoboks

Venezia - Salernitana 1-2
Serie A
14' 1-0 Mattia Aramu
61' 1-1 Federico Bonazzoli
67' 1-1 Ethan Ampadu
90' 1-2 Andrea Schiavone

Venezia tabte tirsdag aften til Salernitana i Serie A med en mand i undertal, og efter kampen var cheftræner Paolo Zanetti ude med en kritik af dommeren efter det røde kort.

Venezia var ellers foran i tirsdagens Serie A-opgør med 1-0, men Salernitana formåede at slå igen og vinde kampen med 2-1, da de scorede det afgørende mål i overtiden.

På dette tidspunkt var Venezia en mand i undertal, da Ethan Ampadu var blevet udvist med et rødt kort, men det var Paolo Zanetti, som er Venezia-cheftræner, på ingen måde tilfreds med

Zanetti mener derfor, at kampens dommer ødelagde det for hjemmeholdet, og det kostede dem dyrt.

- Vi gjorde det godt i første halvleg, og Salernitana kom naturligvis tilbage, men så var dommeren den værste mand på banen, og han ødelagde kampen udtaler Zanetti til DAZN og fortsætter.

- Vi kunne også have gjort det bedre, men dommeren blev endda kaldt over af VAR for at se det igen (det røde kort, red.). Hans tidligere gule kort mod Ampadu var også absurd, da det ikke var en forseelse.

- Det ødelægger vigtige kampe. Vi er i Serie A og forventer ikke den slags ting. Vi vil kæmpe for at blive i Serie A, men vi vil kæmpe for at gøre os fortjent til vores plads via egne resultater, ikke beslutninger som denne.

2-1-resultatet var dog vigtigt for Salernitana, da de kæmper for livet i rækken. Her står de nu noteret for syv point efter ti kampe, og de har kun et enkelt point op til den rigtige side af stregen, hvor netop Venezia er placeret.


Af Raymund Nelausen
Mandag 6. december
Søndag 5. december