Luk

Venlo-målmand: Vil Ajax-keeper ydmyge mig?

| Æresdivisionen | 21 kommentarer

Infoboks

Ajax - FC Midtjylland
Champions League gruppe D (25/11)
Oddset 1,30 6,00 9,00
bet365 1,28 5,75 9,50

VVV-Venlo fik en slem ydmygelse med 0-13 mod Ajax, men ydmygelsen kunne være blevet værre, hvis Andre Onana havde fået lov at sparke straffe. 

Lørdag blev der sat rekord i den hollandske Eresdivisie, da Ajax vandt den største sejr nogensinde i den bedste hollandske række. 

13-0 lød cifrene på den store ydmygelse af VVV-Venlo, men det kunne være blevet værre. 

Ajax fik nemlig straffe med et kvarter igen ved stillingen 9-0, og det skulle målmanden Andre Onana eftersigende have været interesseret i at sparke. 

Den opførsel bryder kollegaen i VVV-Venlo-målet sig ikke om. 

- Ja, hvis du hører, at han rent faktisk ønskede at sparke straffesparket mod mig, så tænker du: Ville han virkelig det? Du sparker ikke et straffespark mod en anden målmand, hvis du respekterer ham. Det ville være ydmygende, siger Delano van Crooij til hollandske NOS.

I samme interview fortæller han, hvordan han har været mentalt ødelagt efter nederlaget. 


Af Andreas Roesen

21 kommentarer

UP!TheGunners 13:31          
Hva´ klager han for? Havde da været helt på sin plads, hvis Onana havde fået muligheden for at score. At Delano, samt sit hold, ikke kan holde Ajax fra at score ka´ da aldrig være Ajax´ problem.

Hva´ bli´r det næste? At bandlyse tunneller, panenka´er o.l., fordi de er ydmygende? Wauw.
VBaltid 13:33          
Rogério Ceni var Sao Paolos bedste straffesparksskytte. Han ydmygede mange målmænd
Jasperthesjasper 13:44          
Stor Ajax og Onana fan - men synes faktisk at VVV keeperen har en pointe.

Hvis Ajax var på uafgjort, bagud eller med en snæver føring, så ville Onana jo formentlig være den sidste til at sparke straffe. På den måde er der da et element af unødvendig ydmygelse i det.
Aussie 13:44          
Et straffe bør altid sparkes af den designerede straffesparksskytte! Hvilket Ceni jo var! Onana ville jo ikke have bedt om lov til at sparke havde der stået 1-1! Lidt respekt for en kollega er på sin plads...!
Slettet(172128201611) 13:52          
Ja det er jo vanvittig situation. Som udgangspunkt ville der ikke være et problem i, at et holds straffesparksskytte var deres målmand, men når det bliver gjort for at ydmyge modstanderen er det en helt anden sag imo.

Der er ikke noget værre end at se en fodboldspiller begynde at hovere med rabonaer og alt muligt andet når de er foran 5 eller 6-0. Jeg har slet ikke noget problem med at man maltrakterer sin modstander 13-0, så længe det bliver gjort med en professionel indstilling, hvor det vindende hold ganske enkelt bare bliver ved med at spille.
Men det er så lavt at begynde at stå og jonglere med bolden eller på anden måde håne dem.
Et rabonamål eller en målmand der sparker straffe ved stilling 1-1 i de døende minutter husker alle. Hvis det er til 12-0 er der ingen der husker det, så lad dog være.
R15n14y 14:02          
Det er dårlig stil. Jeg er selv blevet vinket op af medspillere for at tage et straffespark, men der er sgu ikke nogen grund til at pisse dem i ansigtet, når de bliver kørt ud af græstæppet.

Især når vi selv var så potringe, at vi løb ind i en ordentlig snitter af og til.
Deja-Vu 14:13          
Der er vel ikke så meget mere ydmygende at sætte f.eks. en angriber som overhoved ikke kan finde målet til at sparke.

De jeg som knægt spillede bold, valgte vi ofte en spiller der var i form- og målmæssig krise til at sparke straffesparket, hvis kampen var så godt som afgjort.
Tirsdag 24. november