Bernio Verhagen, der lige nu sidder varetægtsfængslet i det topsikre fængsel i Enner Mark ved Horsens, er nu blevet tiltalt for blandt andet røveri, voldtægt og flugt fra politiet.
Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi oplyser, at anklageskriftet mod en 26-årig mand, som ifølge bold.dk's oplysninger er Bernio Verhagen, er blevet udarbejdet.
Ifølge anklageskriftet har han flere gange udøvet vold mod sin daværende kæreste i efteråret, ligesom han er tiltalt for ulovlig tvang og voldtægt.
Anklageskriftet, som i alt indeholder 10 forhold mod den 26-årige hollænder, omfatter desuden optagelse af samleje, trusler, vidnetrusler, røveri og flugt fra politiet.
Bernio Verhagen har siddet varetægtsfængslet siden 27. november 2019, og han skal i retten i Viborg fra den 28. til 30. april.
Her vil Anklagemyndigheden ved Midt- og Vestjyllands Politi gå efter at få hollænderen straffet med fængsel.
Den mulige bedrageri-sag mod Viborg FF er fortsat ikke efterforsket færdig og vil ikke indgå her.
Du kan læse alt om Bernio Verhagens store svindelnummer her.
bold.dk forsøger at få en kommentar fra Bernio Verhagens forsvarsadvokat, Lars Thousig.



Viborg FF 
































