Luk

Verona fyrer træneren efter tre kampe

| Serie A | 4 kommentarer

Infoboks

Verona - Spezia
Serie A (03/10)
Oddset 1,72 4,00 4,30
bet365 1,72 3,75 4,50

Hellas Verona fyrer cheftræner Eusebio Di Francesco efter blot tre kampe i Serie A, der alle har budt på et nederlag.

Hellas Verona har fået en skidt start på sæsonen i Serie A, hvor det er blevet til tre nederlag i de første tre kampe, og tålmodigheden er allerede opbrugt i klubledelsen.

Verona meddeler således, at cheftræner Eusebio Di Francesco er blevet fyret tirsdag.

Di Francesco blev hyret i juni, men efter tre kampe i Serie A og én i Coppa Italia er det allerede slut for ham i Verona.

Verona har tabt til Sassuolo, Inter og senest Bologna mandag aften, mens det blev til en 3-0-sejr over Catanzaro i Coppa Italia.

Di Francesco fik en toårig aftale i Verona, som i sidste sæson sluttede på tiendepladsen i Serie A.

I februar blev Di Francesco fyret i Cagliari efter 26 kampe i spidsen for klubben. Tidligere har han stået i spidsen for Sassuolo og Roma, ligesom det blev til otte kampe i Sampdoria i 2019.

Hellas Verona melder ikke nogen afløser ud.


Af Sara Margren
Søndag 26. september