LeoVegas.dk bold.dk Bethard Casino24

Vertonghen: Skuffelsen er overvældende

| VM | 1 kommentar
Vertonghen: Skuffelsen er overvældende
Foto: Getty Images
Belgiske Jan Vertonghen var voldsomt skuffet, da det stod klart, at han og holdkammeraterne ikke ville komme til at stå i en VM-finale.

Belgien må nøjes med at spille om tredjepladsen ved VM. Roberto Martinez' tropper måtte således se sig slået af Frankrig i semifinalen.

Det belgiske nederlag kommer efter en turnering, hvor den såkaldt gyldne belgiske generation har leveret stærkt og underholdende, men det holdt altså kun til semifinalen.

Og når man misser muligheden for at komme i en VM-finale, så gør det ondt - i hvert fald på Jan Vertonghen.

- Skuffelsen er overvældende. Vi føler, at der var mere at komme efter. Det er ærgerligt, at vi skal tabe på den her måde, siger Jan Vertonghen ifølge De Telegraaf og uddyber.

- Man foretrækker at tabe til et bedre hold. Frankrig stod defensivt godt og gav meget få chancer væk. Men med denne generation af spillere, skal vi være i stand til at spille to turneringer mere sammen, siger Vertonghen.

Belgien skal nu møde enten England eller Kroatien i bronzekampen, som bliver spillet lørdag.

Stream Belgien – Rusland på Eurosport Player
Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 23. februar
Fredag 22. februar