Luk

Vestergaard fuldendte Chelseas store kollaps

| Premier League | 21 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Southampton 3-3
Premier League
15' 1-0 Timo Werner
28' 2-0 Timo Werner
43' 2-1 Danny Ings
57' 2-2 Che Adams
59' 3-2 Kai Havertz
90' 3-3 Jannik Vestergaard

Chelsea var flyvende i første halvleg, men Southampton hentede tre scoringer, da Jannik Vestergaard udlignede på et sent, sent hovedstød til 3-3.

Med en dansker i hver startopstilling mødtes Chelsea og Southampton i første Premier League-runde efter landskampspausen.

Således var landsholdsforsvarer Andreas Christensen med fra start hos Frank Lampard og co., mens Jannik Vestergaard var med i Ralph Hasenhüttls foretrukne 11.

Inden landskampspausen havde Saints fundet formen med to sejre i træk, mens Chelsea ligeledes var startet ganske udmærket med syv point efter fire runder.

Lørdag lignede det hurtigt, at Chelsea skulle komme bedst ud af opgøret.

Værterne fra London var altdominerende, og Saints kunne ikke rigtig finde sine fødder. Det gjorde sig udtalt ved Chelseas første scoring, hvor Timo Werner for første gang nettede i Premier League.

En flad bold blev spillet frem, og på fræk vis hoppede han over den og snød sin oppasser. Han stormede mod målet, og lidt alá hans mål for Tyskland i midtugen, så driblede han på tværs af feltet og sparkede bolden i kassen til 1-0 i den modsatte side.

Det lod til, at Saints holdt åbent hus for Chelsea havde frie rammer til at skabe chancer. Christian Pulisic var kort efter tæt på fra tæt hold, inden Werner scorede sit andet mål i Premier League-sæsonen.

En lang bold blev spillet frem i blinde af Jorginho, og den løb Werner langt på. Med en lækker detalje chippede han bolden over den fremadstormende Saints-keeper, inden han headede bolden i mål til 2-0.

Men det var da ikke en Chelsea-kamp, uden at modstanderen pludseligt skulle score ud af det blå – og det skulle Saints.

Ud af absolut ingenting reducerede Southampton nemlig med tre minutter igen. Kai Havertz tabte bolden på egen halvdel, og så slog Saints en skarp kontra. Danny Ings blev spillet dybt, og så tog han et træk udenom keeper Kepa Arrizabalaga og gjorde det til 1-2.

Saints lugtede frygten for et kollaps i Chelsea, og det betød, at Danny Ings tidligt bød sig til for sit andet mål. Hans forsøg efter 54 minutter røg dog snert forbi.

Tre minutter senere gik det så galt, da Chelsea-defensiven stod i kø for at blamere sig. Først lagde Zouma en for kort tilbagelægning, som Kepa tvivlede på, om han skulle snuppe. Derfor ramte han ikke bolden i sin clearing, og efter en værre rodebutik fik Che Adams sparket 2-2-scoringen ind.

Men så slog Chelseas tyske duo til.

To minutter senere blev Werner spillet dybt af Pulisic. Han smed en flad aflevering ind foran mål, hvor Kai Havertz sikkert sendte bolden i kassen til 3-2.

Saints var altså bagud igen, men gæsterne jagtede på ny udligningen. Mod slutningen blev Jannik Vestergaard sendt fremad, og det skulle vise sig at blive en god ide.

Efter en dødbold blev bolden sendt ind foran mål, hvor Jannik Vestergaard snittede bolden videre. Den videresnitning dirigerede bolden i mål, og så var Saints pludseligt på vanvittige 3-3, og Chelsea kunne således indse, at kollapset var en realitet, da det også blev kampens slutresultat.


Af Jonas Dalgård

21 kommentarer

Sims91 17:55          
Du skal tro på julemanden før du tror på Chelsea kan vinde ligaen med den defensiv.
Vince71 17:56          
Så længe Kepa står på mål og det samme forsvar som sidste sæson (undtagens Chilwell) står dernede, kommer vi aldrig nogen steder ligegyldigt hvor gode de nye spiller så er. Forhåbentlig er Mendy ikke ude for længe.
Hajen 17:58          
Jeg var nervøs for købet af Kai Havertz of **** hvor viser det sig efterhånden til at være begrundet. Shit hvor er han ugidelig og dårlig. Er mere eller mindre direkte skyld
i to mål. Først hvor han nonchelant prøver at drible rundt på egen banehalvdel og anden
hvor han bare lader Walcott stå alene i kanten af feltet. Jeg er så ligeglad hvad han har kostet (selvom det er uhyggeligt), men smid ham på bænken og lad ham kæmpe sig tilbage.

Lidt positivt, så synes jeg, at spillet flød rigtig godt i første halvleg. Meget hurtigere boldomgang, hvilket tydeligvis gav en masse chancer.
Vi mangler dog en midtbane, som har noget fylde. Kante er simpelthen for lille, omend han gør det rigtig rigtig godt! Og så kan forsvaret ikke klandres for alt. Jeg så ikke Southamptons andet mål, men de to andre er jo ikke deres fejl. De får ingen dækning i så mange situationer.


**** en lorte lørdag...
Derfor 17:58          
Sjovt som alle bliver ved med at hænge forsvaret ude... hele problemet ligger på den defensive midtbane, alle tænker kun fremad
KiksetIndspark 17:58          
Hø hø. Man nyder at se Chelsea spille. Altid masser af mål i begge ender, og man sidder hele tiden med følelsen af, at modstanderen scorer til sidst.
dondyhrs 18:00          
En klassisk videresnitning :D
haraltidret 18:01          
Hvis ikke Lampard asap får ryddet op i Chelsea´s hullede defensiv/defensive midtbane, så kan de godt glemme alt om top 4 i denne sæson.
Tirsdag 20. oktober
Mandag 19. oktober
Amerikansk politik
17:06
FCK- og BIF-bødler dominerer rundens hold
17:04
Nikolai Laursen drømmer om A-landsholdet
17:03
Kulturminister afviser flere end 500 tilskuere
17:03
Esbjerg fB - 1. division
17:01
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
17:00
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
17:00
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
17:00
Nikolai Laursen drømmer om A-landsholdet
17:00
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:57
LIVERPOOL F.C. - CHAMPIONS
16:55
Kulturminister afviser flere end 500 tilskuere
16:55
FCK har ikke sat deadline i træner-jagten
16:53
Solskjær: Cavani kan ikke leve på minderne
16:52
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:50
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:50
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:48
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:47
Roskilde-ejer: Da Silva holder sig bare i gang
16:46
AaB - SuperPøleren
16:45
FCK- og BIF-bødler dominerer rundens hold
16:44
Kulturminister afviser flere end 500 tilskuere
16:44
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:44
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:43
Medie: Store planer om ny europæisk turnering
16:43