Luk

Vestergaard-kontrakt frustrerer i Saints: Svært

| Premier League | 5 kommentarer

Infoboks

Southampton - Wolverhampton
Premier League (26/09)
Oddset 2,60 3,20 2,85
bet365 2,62 3,20 2,80

Southampton-profiler som Danny Ings og Jannik Vestergaard er gået ind i det sidste år af deres kontrakter, og det er ikke nemt for Saints at forlænge. Det frustrerer manager Ralph Hasenhüttl.

Denne sæson er lige nu den sidste på Southampton-kontrakten for danske Jannik Vestergaard og engelske Danny Ings.

Situation skaber frustration i Premier League-klubben, der kan blive tvunget til at sælge de to spillere, inden spillerne kan indgå transferfrie aftaler allerede fra januar.

Således fortæller manager Ralph Hasenhüttl til Talksport.

- Det bliver sværere og sværere at forlænge med spillere nu om dage. Det kan man se. Hele systemet virker ikke, som det burde gøre i min optik, siger Hasenhüttl og tilføjer:

- Spillerne kan spekulere i at forlade klubber på en fri transfer, og dermed skifte hvor hen de vil.

- Det er et problem for de mindre klubber, for vi har betalt stort i transfersummer. For Danny Ings betalte vi en masse penge, og det samme gjorde vi for Jannik Vestergaard.

Southampton-chefen mener generelt, at spillere ikke har så stor lyst til at blive i klubber i længere tid ad gangen.

- Så det er er ret svært at forlænge med spillere. Tiderne er skiftet, og det er ikke længere så interessant for spillere at blive legender i klubber.

- Det er ikke godt for fodbolden, men sådan er markedet, og vi må spille spillet som andre klubber.

Både Danny Ings og Jannik Vestergaard har denne sommer været rygtet videre i karrieren.


Af Jonas Dalgård
Fredag 24. september