Luk

VFF bøvler med banen: Er ramt på stoltheden

| 1. Division | 2 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - FC Fredericia
1. division (12/02)
Oddset 1,85 3,80 3,90

Viborgs stadioninspektør Lars Christensen erkender, at banen i Viborg ikke lever op til forventningerne.

I Viborg FF har de problemer med en dårlig bane, og cheftræner, Jacob Neestrup, har tidligere kritiseret banens tilstand og kaldt den 'pinlig'.

Nu har Viborgs stadioninspektør, Lars Christensen, taget ansvar for græstæppet, som han erkender ikke er godt nok. Det siger han til TV Midtvest.

- Jeg er ramt på stoltheden af, at vi ikke kan levere en bedre bane. Jeg er selv uddannet groundsman, men vi kan ikke gøre så meget lige nu årstiden taget i betragtning.

- Vi har en bane, der på grund af årstiden ikke er i vækst. Vi skal bruge noget lys, varme og luft. Vi kan tænde banevarmen, men lyset er her simpelthen ikke på denne tid af året, så vi er voldsomt pressede, siger Lars Christensen til TV Midtvest.

Spillet på banen kører noget bedre for Viborg end græstæppet. Efter 12 spillerunder er Viborg nummer ét i 1. division med fem point ned til Silkeborg.


Af Johannes Skjøth
Søndag 24. januar
Lørdag 23. januar