Luk

VFF-chef ærgerlig over sen karklud i ansigtet

| 3F Superliga | 4 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - AaB 2-3
Superligaen Grundspil
10' 1-0 Mads Lauritsen
44' 1-1 Pedro Ferreira
53' 1-2 Pedro Ferreira
83' 2-2 Sebastian Grønning
86' 2-3 Kasper Kusk

Viborg-træner Lars Friis er ganske godt tilfreds med præstationen mod AaB, men holdet burde ikke have lukket tre mål ind, fastslår han.

Viborg var foran 1-0 mod AaB, men efter en sen Kasper Kusk-scoring endte søndagens 3F Superliga-opgør 3-2 til nordjyderne.

Viborg-træner Lars Friis var trods nederlaget meget tilfreds med sit holds indsats i opgøret.

- Jeg er meget tilfreds. Vi mødte et rigtig godt hold, men vi holdt dem fra det meste. De havde nogle store chancer, men vi havde lidt flere, end de havde, og vi havde også flere afslutninger, siger Lars Friis til bold.dk.

- Det er et hold, der før kampen kun havde haft 72 afslutninger imod sig i otte opgør, og i dag (søndag, red.) fik de 19 alene mod os. Så vi gjorde mange ting rigtigt.

- Derfor er jeg meget, meget tilfreds med måden, vi griber det an på og spiller AaB på, for de var hælene i store dele af kampen.

Viborg-træneren mener ikke, at holdet burde have lukket tre mål ind.

- Det handler om afstemthed, relationer og masser af træning. Der er ikke så meget at komme efter. Det er ikke en kamp, hvor vi skulle lade tre mål gå ind, siger Lars Friis.

Sen klarklud gjorde det svært
Viborg fik udlignet til 2-2 efter 83 minutter, men tre minutter senere bragte Kasper Kusk nordjyderne på 3-2.

Lars Friis mener, at viborgenserne frem til sidst egentlig truede AaB godt, men det sene føringsmål gjorde betingelserne en del sværere.

- Det lykkedes egentlig okay at åbne AaB-defensiven op, for vi kom til de chancer, vi skulle. Det er klart, at de til sidst i kampen, hvor de har et resultat, blev det sværere.

- Vi fik målet, men så kom der endnu en karklud i ansigtet, og så blev det svært. De er gode til at stå med fem mand dernede og tre lige foran.

- De forsvarede konstant med otte mand til sidst, og der skal man være dygtig, hvis man skal nedbryde dem. På trods af det havde vi store chancer frem til sidste minut.

- Den måde, vi døde på i dag (søndag, red.), er den måde, vi skal dø på, hvis det ikke kan undgås. Det er den måde, vi gerne vil gribe tingene an på.

- Men vi skal være dygtigere i de afgørende situationer, for vi kom frem til rigeligt offensivt i forhold til at vinde den her kamp, siger Lars Friis.

Viborg står noteret for otte point efter otte kampe, og i næste runde møder de grønblusede Vejle Boldklub på udebane.


Af Sara Margren

4 kommentarer

b2boyz 11:15          
AaB var på hælene i store dele af kampen..?
Måske en mindre overdrivelse.
Viborg var bedst i de første 10 og skabte derudover et lille tryk i slutningen af kampen men så var det vist heller ikke værre.
Fortjent sejr til AaB. Videre.
Kahuna 11:42          
Jeg synes ikke rigtigt man kan sige nogle af holdene dominerede kampen. Der var perioder til begge hold, hvor Viborg særligt var bedst i starten og slutningen af kampen. De har vel også chancer til flere mål end de 2 de scorer. Det er del små detaljer og taktiske indgreb der afgør kampen. Den bold Hagelskjær sender afsted mod Palle er høj klasse, og viser virkelig hvad en venstrebenet stopper kan tilføje til vores spil.
b2boyz 11:55          
@Fields nej jeg skriver ingenting om at AaB er bedst i de resterende 70 min. Det er din konklusion. ;)
Jeg oplevede at AaB var skarpere og bedre på bolden. De havde helt enkelt mere kvalitet i deres boldomgang og derfor synes jeg at sejren var fortjent.
Dog en rigtig fin kamp af Viborg som nok skal få point her og der.
Top 6 bliver det dog ikke til, men det er næppe målsætningen. :)
Tirsdag 21. september
Mandag 20. september
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
06:31
Thomasberg: Bedste trup i min Randers-tid
06:30
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
06:27
Esbjerg fB - Sejr!
06:24
Pokaldag i Danmark og England på skemaet
06:00
Uniteds Varane: Havde brug for ny udfordring
05:47
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
05:43
Chelsea-trio og Franks bomber på ugens hold
05:39
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
04:14
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
04:09
David N. vil tale med Thorsteinsson om film
03:22
PC: Ved ikke hvorfor Thorup bragte BIF op
01:22
Napoli vandt 4-0 og fortsatte suveræn start
01:20
Man United-tråden
01:14
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
01:09
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
01:06
Chelsea Football Club
00:52
To mål på to minutter: AGF fik ram på SIF
00:50
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:49
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:46
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:45
PC: Ved ikke hvorfor Thorup bragte BIF op
00:43
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:40
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:39
Barca fik uafgjort mod bundhold til allersidst
00:34