Luk

VFF-chef om lejesvend: Boks til boks-midt

| 1. Division | 1 kommentar

Infoboks

Skive IK - Viborg FF
1. division (05/03)
Oddset 6,30 4,20 1,50
bet365 6,50 4,20 1,50

Viborg har lejet Justin Lonwijk hos FC Utrecht. Han er en dynamisk boks til boks-midtbanespiller, hvis man skal tro sportschef Jesper Fredberg. 

Viborg jagter i forårssæsonen en oprykning til 3F Superligaen, efter de er gået på vinterpause med en førsteplads i 1. division. 

I bestræbelserne på at opnå dette har klubben søndag aften lejet Justin Lonwijk hos hollandske FC Utrecht. 

Om den 21-årige hollænder fortæller sportschef Jesper Fredberg. 

- Justin er en dynamisk boks til boks-midtbanespiller, som vi mener passer godt ind i vores spillestil. Han har fået en god uddannelse i det hollandske system, og er både teknisk dygtig og samtidig god til at bruge sin store fysik. 

- Han er sulten efter at bevise sig, og vi har en stor tro på, at han kan hjælpe os i de spændende kampe, der venter os, siger sportschef Jesper Fredberg til Viborgs hjemmeside. 

Viborg har desuden sikret sig en købsoption, hvis man ønsker at gøre aftalen permanent ved lejeaftalens ophør til sommer.

Ifølge Transfermarkt har han spillet tre førsteholdskampe for Utrecht og 24 ungdomslandskampe for Holland.  


Af Andreas Roesen

1 kommentar

Midtjyde 20:20          
...og 24 u-landskampe for Holland
Torsdag 4. marts
Onsdag 3. marts