Luk

VFF-chef ovenpå sen udligning: Fair resultat

| 1. Division | 0 kommentarer

Infoboks

Fremad Amager - Viborg FF 1-1
1. division
83' 0-1 Sebastian Grønning
90' 1-1 Lukas Engel

Selvom det ærgrer Jacob Neestrup, at Fremad Amager udlignede sent, så erkender Viborg-træneren, at det var helt fortjent. 

Syv minutter før tid bragte Viborg sig foran på udebane mod Fremad Amager, men sejren smuldrede alligevel på en scoring i det 90. minut af Lukas Engel. 

Det ærgrede Viborg-træner Jacob Neestrup, der følte udligningen var unødvendig. 

- Det er skuffelse. Skuffelse over at de udligner så sent på en situation, som vi skal løse til UG 100 ud af 100 gange. Det har vi også gjort hidtil i sæsonen, så det er skuffelsen over, at vi mister to point i overtiden i en jævn og lige kamp, siger han til klubbens hjemmeside. 

Til trods for dette erkender førerholdets træner, at det var helt fortjent, at Fremad Amager fik et point med fra kampen.

- Det er det jo. Det var ikke en unfair kamp, for det er jo en 0-0 eller 1-1-kamp. Jeg synes dog, vi er et par marginaler bedre end dem i første halvleg, mens anden halvleg bliver lidt mere frem og tilbage. 

- Jeg synes dog klart, at vi kan være vores præstation bekendt i forhold til at tage over på en svær udebane, hvor vi i store periode styrer spillet. Uafgjort er et fair resultat. 

Viborg får fredag besøg af HB Køge i 1. division. 


Af Andreas Roesen
Mandag 18. januar