Luk

VFF får flest kort i SL: Aggressive - ikke svin

| 3F Superliga | 10 kommentarer

Infoboks

OB - Viborg FF 2-3
Superligaen Grundspil
18' 0-1 Tobias Bech
35' 0-2 Sebastian Grønning
50' 1-2 Issam Jebali
68' 1-3 Sebastian Grønning
77' 2-3 Issam Jebali
83' 2-3 Issam Jebali

Viborg har fået flest gule kort i 3F Superligaen, men det er en del af oprykkernes dna, mener Lars Friis.

43 gule kort og et enkelt rødt.

Det er, hvad Viborg FF har raget til sig i løbet af sæsonens første 16 kampe, og det er flest kort af alle i Superligaen.

Vejle og AGF har begge 36 kort i alt, men de har selvfølgelig begge til gode at spille i indeværende runde, hvor de altså kan nærme sig Viborg på toppen af listen.

Fredag aften indkasserede Viborg seks advarsler i 3-2-sejren over OB, men cheftræner Lars Friis var ikke bekymret efter kampen.

- Det tænker jeg ikke over. Det kan vi ikke løbe og tænke på, når vi er derinde. Det er også en af grundene til, at det er hårdt at spille mod os. 

- Det er ikke, fordi vi vil være svin eller noget som helst, men vi er også nødt til at være aggressive og spille med intensitet. Nogle gange kommer vi bare lidt kluntet ind i det og ud af det, og det koster et kort. 

- Det vil jeg aldrig nogensinde bede mine spillere om at tage væk. Jeg vil tage de dumme gule kort væk. Jeg ved ikke. Det kan sgu godt være, vi fik nogle her, men vi fik dem på vores dna, og det er sådan, det er, siger Lars Friis.

To karantæner rykket frem i banen

Mod OB måtte Viborg undvære sine to normale midtstoppere i form af Lars Kramer og Mads Lauritsen, men de er tilbage til den vigtige hjemmekamp mod SønderjyskE i efterårets sidste runde.

Her må Lars Friis til gengæld se bort fra to vigtige midtbanespillere i form af Jakob Bonde og Jeppe Grønning, som begge har karantæne grundet deres gule kort mod OB.

Viborg-træneren er også rolig omkring det.

- Vi er erfarne i det, så jeg er sikker på, at med det vi har, vores mindset, måden som drengene møder ind hver dag... Udover at vi har haft noget, vi skulle løse, så det har været en hård uge på den måde, så har vi jo trænet godt, og hvis vi træner godt i næste uge igen, vinder vi også, siger Lars Friis selvsikkert.

Viborg ligger før rundens resterende kampe på syvendepladsen med 19 point.

Du kan se, hvor mange kort hvert enkelt hold i Superligaen har fået ved at klikke HER og vælge 'kort' i den grønne bjælke over stillingen.


Af Martin Schmidt

10 kommentarer

Derfor 12:59          
Det kan jo åbenlyst betale sig, for det var en del hurtig omstilliger de fik brudt med en nødbremse i går... Og de fik 3 point med hjem, ved at gøre det... Så vil man det til livs, skal der hårde straffe, for her betaler forbrydelser sig
TheUnitedWay 13:01          
Slap af. Prof frispark koster gult ikke mere end det. Jeg er helt enig i at de ikke spiller svinsk.
Eklund 14:08          
Viborg lider vel lidt under at dommerne i deres kampe sjældent anlægger den såkaldte "internationale linje" - hvad end det så er. Men ja, Viborg laver mange frispark og lever lidt på at de på den måde kan presse højt.
MartinHerold 14:34          
De var værre sidst de var i suppen med spillere som Gotfredsen og de andre skraldemandsfodboldspillere.
JEGerUenig 14:43          
Altså det kommer da stærkt udfra hvilket perspektiv man ser det fra.

Eksempelvis i FCM bliver vi svinet til gang på gang over hvor svinsk fodbold vi spiller når vi laver mange professionelle frispark...

Men det er helt fint og ikke svinsk når andre klubber gør det hmmm okay fair nok??
undiable 15:18          
Jeg har et meget simpelt princip når jeg spiller brætspil.
Snyder du mod mig en gang pointerer jeg meget klart til dig at jeg ikke spiller med dig igen hvis du gør det en gang mere.
Gør du det en gang mere er vi færdige med at spille spil.
Et professionelt frispark er bevidst snyd, hvorfor jeg mener der skal falde en meget alvorlig hammer anden gang du gør det i din karriere.

Jeg klandrer ikke spillerne der gør det, det er en del af spillet som reglerne er lige nu. Men at vi har en term (i kommentatorsprog) der siger professionelt frispark er et klart tegn på at noget er galt.
Udafkommunen 16:50          
Hvornår er det frispark blevet snyd?
Tirsdag 30. november