Lasse Vibe bragte IFK Göteborg i front, da svenskerne hev en sen 2-0-sejr hjem over luxembourgske Fola og dermed er videre i Europa League.
IFK Göteborg og Lasse Vibe spillede torsdag aften returopgør mod Fola fra Luxembourg i første kvalifikationsrunde i Europa League.
Første kamp er skuffende endt 0-0, og der var derfor pres på svenskerne forud for aftenens udekamp. Helt hen til et kvarter før tid var stillingen 0-0, og det lignede derfor forlænget spilletid. Men så dukkede Lasse Vibe op og bragte svenskerne i front 1-0.
Kort efter øgede holdkammeraten May Mahlangu til 2-0, hvilket også blev kampens resultat. Göteborg er dermed videre til anden runde i Europa League, godt hjulpet på vej af Vibe.
0 kommentarer
Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.
Vær den første til at kommentere i vores forum.