Viborg-chef efter rygter: Friis bliver her
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
2022-01-13 16:55:34
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Viborg-chef efter rygter: Friis bliver her

Lars Friis er nævnt i forbindelse med det ledige trænersæde i AaB, men sportschef Jesper Fredberg slår fast, at Friis også er i Viborg, når transfervinduet lukker.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Allerede inden det var officielt, at Marti Cifuentes ville forlade AaB, begyndte spekulationerne om afløseren for spanieren, der tager til svenske Hammarby.

I den forbindelse er Randers-træner Thomas Thomasberg på rygtebasis udråbt som favoritten til AaB-jobbet, mens Viborgs Lars Friis angiveligt også er i spil.

Friis har tidligere sagt til bold.dk, at han ikke har været i kontakt med AaB, og i Viborg bekymrer sportschef Jesper Fredberg sig heller ikke om spekulationerne.

- Vi kan jo ikke rigtig styre, hvad der står i pressen, og det vedkommer som sådan heller ikke os. Men jeg kan sige så meget, at Lars Friis er vores træner i dag - og det er han også, når transfervinduet lukker. Og så er den faktisk ikke så meget længere, siger Jesper Fredberg til Viborg Stifts Folkeblad.

Lars Friis forlod for et år siden jobbet som assistenttræner for David Nielsen i AGF for at overtage det ledige trænersæde i Viborg, efter Jacob Neestrup var vendt tilbage til FC København.

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce