LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

Viborg-chef varsler forstærkninger

| NordicBet Liga | 8 kommentarer
Viborg-chef varsler forstærkninger
Foto: Viborg FF

Infoboks

Stream Danmark - Østrig på Eurosport Player

Advertisement
Viborg skal være Superliga-hold fra næste sommer, fastslår direktør Morten Jensen, der påpeger, at der er midler til at styrke truppen.

Viborg missede at vende hurtigt tilbage til Superligaen, men midtjyderne er klar på at give den et skud mere i den kommende sæson, hvor Lyngby, Helsingør og Silkeborg er ned fra det fineste selskab.

- Vores ubetingede målsætning er en oprykning næste sommer. Det er det, vi forventer af os selv, og det er det, I må forvente af os. For at det kan lykkes, så skal vi afgjort blive bedre i morgen end vi er i dag, og det er også de krav, vi stiller til hinanden, siger VFF-direktør Morten Jensen til klubbens hjemmeside og tilføjer:

- Allerede nu har vi sagt farvel til en række spillere, og selvom der altid kan ske uventede ting i en transferperiode, så er ambitionen, at vores trup skal stå i en stærkere udgave end i sidste sæson.

- Nogle afgange har været mere planlagte end andre, men sammen giver de økonomisk råderum som bliver investeret i nye forstærkninger, der sammen med den i forvejen gode stamme skal indfri vores målsætning. Det er helt afgørende for at nå sæsonens mål, at vi har en gruppe spillere, der ønsker at være her og deler ambitionerne for klubben.

Viborg har denne sommer sagt farvel til blandt andre Søren Reese, Jonas Kamper, Sebastian John, Pierre Larsen og Mikkel Jespersen, mens Emil Scheel er eneste nye ansigt i truppen indtil videre.

Stream Danmark - Østrig på Eurosport Player
Advertisement

Af Mikael Blond

8 kommentarer

Midtilylland 13:10          
Foreløbig syntes jeg faktisk VFF har udøvet god ledelse.

Alle afgange er fornuftige - jeg havde - som mange andre - gerne set Pierre Larsen og Reese i truppen (og måske Jespersen) - men på den anden side:

- Pierre er nok kun 3- 4 valg til kanten nu Thychosen og Park er klar
- Reese skulle naturligvis sælges
Det var en gentleman aftale (eller decideret nedskrevet)
Spillere skal kunne sælges fra VFF - ellers gider ingen nye komme hertil
Økonomi er naturligvis en faktor
- Jespersen og VFF/Højer var vidst en dårlig kombi.

...resten af afgangene er ligegyldige

Det eneste jeg er ked af er VFF fansenes helt utilbørlige kommentarer omkring Reeses salg - en decideret skamplet på klubben - jeg håber ikke alle udefrakommende nu tror at alle VFF fans er sådanne - og specielt håber jeg ikke det skræmmer evt. nye fra at skrive kontrakt med klubben (som jo potentielt også kunne sælges videre ... endda til FCM)
djosemorinjo 13:29          
Hold nu op. Man skifter heller ikke fra Brøndby til FCK. Rivaliseringen mellem Viborg og FCM er enorm, klart det største efter FCK-Brøndby i Danmark. Jeg forstår udemærket fansenes frustration, forbudt skifte.
YouKnowIt 13:45          
Hold nu op. Man skifter heller ikke fra Brøndby til FCK. Rivaliseringen mellem Viborg og FCM er enorm, klart det største efter FCK-Brøndby i Danmark. Jeg forstår udemærket fansenes frustration, forbudt skifte.
Hvorfor er man så ikke lige så sur på Viborg? De har trods alt valgt at takke ja til buddet, og så vidt jeg har forstået, har der ikke været en klausul men mere én gentlemanaftale. Hvis man er utilfreds med Reese, så burde man også som fan være utilfreds med klubben.
KennethF 14:10          
Hold nu op. Man skifter heller ikke fra Brøndby til FCK. Rivaliseringen mellem Viborg og FCM er enorm, klart det største efter FCK-Brøndby i Danmark. Jeg forstår udemærket fansenes frustration, forbudt skifte.
Der er ingen tvivl om, at der, bortset fra de mest hjernedøde individer hos de to store hovedstadsklubber, næppe er nogen, der er i stand til at se lige så meget rødt, som mange Viborg-fans gør, så snart de hører FCM nævnt.

Den anden vej er hadet dog ikke nær så stort. Formentlig fordi at ulvefansene ikke rigtig har nogen sportslige grunde til at sende misundelige blikke mod domkirkebyen.

Umiddelbart er indtrykket, at hvor en FCM-fan skal holde meget lav profil, hvis han vil slippe uskadt fra en bytur i Viborg, skal en Viborg-fan til gengæld være meget uheldig, hvis han skal opleve værre ting end hånlige bemærkninger i Hernings natteliv.
1896 14:31          
Jeff Mensah er vel også et nyt - omend ikke ukendt - ansigt i truppen.
Per61 15:06          
Man skifter ikke som kulturbærer og klubmand med kløverbladet på brystet til VFFs største rival og ærkefjende FCM. Derfor mener jeg at Reese begår en fejl med sit valg af ny arbejdsgiver...
Og hvad er meningen med Midtjyllands indkøbsstrategi udover at spille med musklerne og udsulte omegns klubberne for spillere, det burde være under deres værdighed. Men er glad for at Morten Jensen endelig melder ud, hvilke ambitioner han har med klubben, og at de harmonerer med klubbens fans. Vi er dødtrætte af at se på Steinlein og hans stab og høre om FC Midtjyllands fortræffeligheder...!
Nu vil vi gerne se at der er mening og handling bag Mortens udmelding, og det er altså ikke seriespillere fra Nr. Snede eller Skives andethold vi er ude efter, men kvalitetsspillere med superligaerfaring. Og indkøb skal ikke foregå i de sidste timer inden transfervinduet lukkes i august, men NU så Steffen Højer kan nå at sammenspille et slagkraftigt hold der kan rykke op i superligaen, og som på sigt kan give de storsnudede midtjyder kamp til stregen...
Mit råd vil også være at kigge på udlandet når I køber ind, f.eks. i Sverige eller Norge...
Lars Meyer 23:24          
Uha du hælder vand ud af øret Per61-misundelse er en træls ting-se det i øjnene at der kun er et hold i Jylland nemlig FCM-klasse!!!!!
Mandag 15. oktober