Luk

Viborg forlænger med Shelove Achelus

| NordicBet Liga | 8 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - Vendsyssel FF
NordicBet Liga (14/07)
Oddset 1,90 3,55 4,00
YouBet 1,91 3,55 3,65

Viborg FF forlænger med den haitianske kantspiller Shelove Achelus.

1. divisionsklubben Viborg FF har forlænget kontrakten med offensivspilleren Shelove Achelus.

Den 20-årige haitianer får endnu et år tilføjet sin aftale samt option på yderligere et år, meddeler Viborg.

- Shelove er en spiller, der på sin fodbolduddannelse stadig er ung og har meget at lære, men han er er inde i en god udvikling, så vi er selvfølgelig glade for fortsat at have fået papirer på hinanden, siger sportschef Jesper Fredberg.

- Han har vist nogle fine takter, og vi håber på, at vi sammen kan løfte ham til næste niveau, så han kan bide sig endnu tættere på holdet.

Shelove Achelus kom til Viborg sidste sommer fra franske Ajaccio og har siden spillet otte kampe. Han scorede sit første mål for klubben lørdag mod HB Køge.


Af Sara Margren

8 kommentarer

MOTALAW 16:17          
Av et navn
ViborgVFF 17:11          
Masser af speed - og teknisk ret god

...fornuftig forlængelse
Perh61 18:54          
Endnu en globetrotter, men ham her er dog professionel fodboldspiller. Men hvornår går ledelsen efter at tilknytte rutinerede tidligere superligaspillere eller spillere fra bedste norske og svenske fodboldrække....? Vi skal have rutine og højt sportsligt niveau ind på holdet. Det er recepten til en oprykningsplads i næste sæson. Sørg for at få sammensat et dygtigt og slagkraftigt hold, helst uden alle de globetrotter og lykkeriddere, som klubben i de senere sæsoner har satset på....!
dgh1896 19:38          
@ Per61

Jeg kunne ikke være mere uenig! Vi har netop forsøgt os med "rutinerede tidligere Superligaspillere" i flere sæsoner nu - uden held! Problemet er jo, at de "tidligere Superligaspillere" der vil til Viborg enten A) ikke heeelt havde niveauet til Superliga, B) Konstant er skadede eller C) er "over-the-hill".

Der er talrige eksempler på mislykkede forsøg på netop at følge strategien om at hente "rutinerede superligaspillere" over de senere år. Lige umiddelbart kommer jeg i tanke om Morten Beck (A), Mikkel Jespersen (A), Emil Scheel (B), Mikkel Vestergaard (B), Mate Vatsadze (A), Mathias Wichmann (A), Danilo Arrieta (A og C). Jeg fristes til også at putte Frans Putros (A), Alexander Fischer (C) og Andreas Albers (A) på listen, uagtet at sidstnævnte efterfølgende har haft nogenlunde succes i 2. Bundesligaen. Men han var øjensynligt ikke manden der kunne bombe Viborg i Superligaen trods flere år i klubben. Lad os i øvrigt lade være med at diskutere den enkelte spiller, den slags er subjektivt - det er den overordnede pointe, der er interessant her! - og jeg er i øvrigt sikker på vi kunne tilføje flere til listen hvis vi gik ind og slog trupperne op.

Hvis det var realistisk at hente 28-31 årige profiler/stamspillere fra midterklubber i Superligaen, så ville jeg da selvfølgelig også gerne det, men det er jo fuldstændig urealistisk. Tilmed er disse spillere oftest også noget løntunge, så det er en mindre katastrofe hvis de ikke går ind og er bærende spillere fra dag et.

Hvis du ser på den trup vi senest rykkede op med, så var det altså de unge og sultne spillere, der gjorde forskellen! Spillere som vi havde hentet enten i 1./2. divisionsklubber, på Superligaklubbernes ungdoms/reservehold eller i mindre udenlandske klubber: Peter Friis (Randers reserve), Egeris (FCN reserve), Reese (Jammerbugten), Gotfredsen (AaB reserver), Ogunbiyi (USA), Pallesen (Hobro da de var 1. div), Rømer (HB Køge), Lerager (AB), Thorsen (AGF u19), Deble (Andorra). Det er den slags spillere man skal ud og finde igen - og nej, de hænger selvfølgelig ikke på træerne. Og igen - lad os ikke diskutere den enkelte spillere - det er den overordnede pointe, der er interessant.

Jeg synes det er 100 gange mere spændende når vi begynder at bruge Sofus Berger og Tobias Bech, henter en spiller som Younes Bakiz på 21 år i Roskilde og satser på Lars Kramer, Shelove Achelus og Alessana Jatta (som alle tre er unge!) end hvis vi henter Kevin Conboy, Rodolph Austin, Markus Halsti, Jonas Brix-Damborg, Kees Luijckx eller Martin Ørnskov - for bare lige at nævne nogle "rutinerede spillere med superligaerfaring" fra de nederste klubber i Superligaen. Så kan det godt være vi ikke rykker op første år med de unge spillere. Men det gør vi sgu heller ikke med spillere fra ovenstående kategori A, B og C. Hvis vi i stedet forsøger at samle et slagkraftigt hold af unge, talentfulde spillere, så bliver det altså langt mere spændende at se fodbold i Viborg om et års tid eller to.
forcaVFF 21:16          
Godt indlæg @dgh1896 - jeg er enig. Men det kræver held og dygtighed fra træner og sportschef. Men det er efterhånden blevet sådan at Sportchefen må ikke skyde forbi en eneste gang uden at alle går helt amok.
dgh1896 22:55          
@ForcaVFF

Det kræver helt sikkert både held og dygtighed. Hvis det var let, så ville alle jo gøre det :-)

Jeg ved ikke om jeg er enig med dig i, at sportschefen ikke må skyde forkert. Det handler jo om hvad man melder ud, når spilleren hentes. Hvis man siger, at her har vi en spiller der bliver en klar forstærkning mere eller mindre med det samme, og spilleren knap nok kan spille sig i start 11 (Albion Avdijaj, host host), så er det klart, at så stilles der spørgsmålstegn. Hvis det er en spiller til fremtiden man henter - så må udmeldingen være derefter. Så er der ingen der brokker sig over, at spilleren ikke scorer 20 mål i første sæson :-)
Perh61 07:58          
@ dgh1896

Ok, jeg er faktisk enig i mange af dine betragtninger, analyser og pointer. Men jeg tænker ikke at et hold af helt unge urutinerede spillere gør det alene. De har ikke erfaringen, niveauet og styrken til at rykke op. Derfor ønsker jeg at Viborg henter nogle rutinerede spillere med et vist niveau til at holde sammen på de unge sultne spillere, som du har så evig ret i også skal være med til at bygge et nyt slagkraftigt hold op. Men ledelsen har altså forsøgt sig med mange middelmådige og til tider decideret ringe spillere af tvivlsom herkomst. Det synes jeg vi har et lysende klart eksempel på i den sag, som gjorde os til grin i resten af fodbold Danmark. Angående Albers, så bomber han i den tyske anden Bundesliga på et højere niveau end superligaen, så ufatteligt at Viborg ikke kunne bruge ham. Men det var nok Højer og holdets sammensætning på daværende tidspunkt, som ikke passede til en spiller af Albers type og kvalitet. Så i det store og hele er jeg enig, men jeg synes ikke vi kommer udenom, at holdet mangler rutinerede profiler med vinder gen, men medgivet de er svære at få fat i....!
Fredag 10. juli