2021-07-26 06:30:35

Viborg glad for dødbolde: Vi kan også sprudle

Viborg-backen Christian Sørensen er ikke bleg for at indrømme, at dødbolde betyder meget for midtjydernes spil

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

FT

BIF

1 - 1

VFF

21'
10
Josip Radosevic
Mål
68'
11
Lars Kramer
Mål

Oprykkerne fra Viborg FF har fået en flyvende start på superligatilværelsen.

I første spillerunde overraskede midtjyderne med en 2-1-sejr over FC Nordsjælland, og søndag spændte Viborg så ben for de forsvarende danske mestre, da det blev til 1-1 på Brøndby Stadion.

Opskriften bag det matchvindende mål i Farum og det udlignende mål mod Brøndby var i høj grad det samme.

Begge gange var det nemlig forsvarsspiller Lars Kramer, som var på pletten efter en dødbold.

Mål på dødbolde var også en stærk årsag bag Viborgs sejr i sidste års 1. division, og backen Christian Sørensen glæder sig over holdets kompetencer på dødbolde. Han mener dog, at Viborg kan spille på flere tangenter.

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -Viborg glad for dødbolde: Vi kan også sprudle
Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix

- Det betyder meget for os, for vi er stærke på dem, og vi ved, at vi kan score sådan mod alle superligahold.

- Men det er kun en dimension i vores spil.

- Vi kan stå lavt og spille på kontra, vi kan spille offensiv, sprudlende fodbold, og så kan vi krydre det med nogle standardsituationer, hvis vi er presset lidt i bund, siger Sørensen, som var manden bag det lange indkast, der skabte udligningen.

Viborgs cheftræner, Lars Friis, tror, at Viborg vil kunne hente point på standardsituationerne i løbet af sæsonen, men han vil heller ikke klandres for kun at spille på dødbolde.

- Vi er ikke et dødboldshold på den måde.

- Jeg hæfter mig ved, at vi får dødboldene, fordi vi spiller noget god fodbold.

- Men med de våben, vi har, så vil det være fuldstændig håbløst ikke at bruge dem, siger Lars Friis.

Viborg var trods det ene point presset i bund i store dele af kampen af et Brøndby-hold, som var skuffede over ikke at udnytte de skabte chancer til at tage tre point.

- Jeg synes, vi skulle vinde kampen.

- Vi holdt Viborg væk fra de helt store chancer, og vi havde selv kæmpe chancer, som vi skulle lukke kampen på.

- Det fik vi ikke gjort, og så scorede Viborg et lille kludemål, siger Brøndbys Kevin Mensah.

/ritzau/

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 2. runde

FT

BIF

1 - 1

VFF

21'
10
Josip Radosevic
Mål
68'
11
Lars Kramer
Mål
Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce