Luk

Viborg henter ny midt fra Æresdivisionen

| International | 12 kommentarer

Infoboks

Groningen - Zwolle
Æresdivisionen (03/12)
Oddset 1,70 3,65 4,80
bet365 1,66 3,80 5,25

Superligaoprykkerne Viborg har hentet den 25-årige midtbanespiller Clint Leemans, som kommer til fra et ophold hos PEC Zwolle i Æresdivisionen.

Viborg meddeler onsdag, at klubben har sikret sig forstærkning til klubbens midtbane i form af den 25-årige hollænder Clint Leemans, der kommer til fra Æresdivisionen, hvor han senest har været tilknyttet PEC Zwolle.

Leemans' kontrakt med Zwolle udløb denne sommer, og derfor skifter han altså på en fri transfer.

- Jeg er rigtig spændt, og glad for at være her. Jeg har fået et rigtig godt indtryk af klubben, så det bliver spændende at spille her i den bedste række i Danmark. Det har været meget nemt for mig at falde ind i tingene her, og det hjælper selvfølgelig med de andre hollændere, så jeg har følt mig meget velkommen af alle fra første dag, siger Leemans til klubbens hjemmeside og tilføjer:

-Jeg er en boks til boks-midtbanespiller med et godt venstreben og har i mine tidligere klubber bidraget en del med mål og assists, og det håber jeg selvfølgelig også, at jeg kan gøre her. Vi har et vigtigt mål om at sikre endnu en sæson i Superligaen, og det skal jeg gøre alt for at hjælpe til med.

Leemans har skrevet under på en kontrakt, som løber til sommeren 2023.

Hollænderen har tidligere i karrieren spillet for PSV, VVV-Venlo, RKC Waalwijk og De Graafschap.

I sidste sæson var han udlejet til Graafschap i foråret efter at have spillet 16 kampe, scoret tre mål og lavet et oplæg for PEC Zwolle i Æresdivisionen.

Hos De Graafschap stod den på fodbold i den næstbedste række, hvor det blev til 10 kampe, et mål og et oplæg, men fremover trækker han altså Viborg-trøjen over hovedet.


Af Jonas Dalgård
Torsdag 2. december