Luk

Viborg kan gå alene i spidsen

| bold.nyt | 2 kommentarer
Viborg kan gå alene i spidsen
Foto: vff.dk

Viborg FF kan med en sejr over Næstved Boldklub fredag aften gå alene i spidsen af 1. division.

Vejle Boldklub snublede torsdag aften, og derfor har Viborg FF fredag aften mulighed for at snuppe førstepladsen alene i 1. division.

Det kræver en sejr, når klubben møder Næstved Boldklub. En sejr vil betyde, at Viborg er ét point foran Vejle Boldklub og FC Fredericia.

Viborg og Næstved har allerede mødt hinanden to gange i sæsonen.

Viborg nedlagde nemlig protest efter den første kamp, fordi Næstveds Stefan Vico fik to gule kort uden at blive udvist – og Fodboldens Disciplinærinstans besluttede, at kampen skulle spilles om.

Omkampen, som kom til at tælle i tabellen, vandt Viborg uden at overbevise synderligt – men Alassana Jatta viste prøver på sit talent med to flotte scoringer.

I Superligaen skal Randers og AaB mødes. AaB skal tilbage på sejrssporet efter nederlaget til FC Midtjylland i den seneste runde, og Randers kan tage sin anden sejr i træk.

I England mødes Norwich og Watford, og i Frankrig skal Kasper Dolberg formentlig i kamp for Nice, som møder Bordeaux.

Dagens højdepunkter
18.00: Viborg FF – Næstved Boldklub
19.00: Randers FC – AaB
20.45: Nice – Bordeaux
21.00: Norwich - Watford


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Tirsdag 19. november