LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Viborg-motor: En fordel at komme fra baghjul

| NordicBet Liga | 7 kommentarer
Uforstående Trier om indirekte frispark: 'Den rammer mig bare - det er ikke en tilbagelægning'
Tilfreds Silkeborg-træner: 'Den kan godt dømmes'
Lækker frisparks-perle fra Aabech - Fremad A. i vildt comeback: Se hele NordicBet Liga-Magasinet her
Kenneth Emil efter kontroversiel kendelse: Det var kampafgørende - og det må bare ikke ske
Skuffet Højer efter 2-2 mod Silkeborg: Alting brænder i mig - forstår ikke en så graverende fejl
Viborg-motor: En fordel at komme fra baghjul
Foto: Lars Troels/Viborg FF

Infoboks

Fremad Amager - Silkeborg
NordicBet Liga (19/05)
bet365 3,20 3,60 2,15
NordicBet 3,00 3,55 2,19
Oddset 3,05 3,50 2,25

Se Superliga, Europa League og meget mere sport

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

Viborg har en fysisk fordel i topkampen mod Silkeborg, mener Frederik Brandhof. Han glæder sig samtidig over, at opgøret trækker masser af tilskuere til. 

Tirsdag aften er der topkamp i 1. division, når Silkeborg og Viborg brager sammen.

Kampen er en direkte duel om førstepladsen, og i Viborgs midtbanespiller Frederik Brandhof kan godt mærke, at der er ekstra meget på spil i opgøret.

- Man kender jo kampens betydning, så man er da lidt ekstra opsat til sådan en kamp, også fordi vi har hørt, der kommer mange mennesker, og kampen har en stor betydning. Vi er spændte på kampen, siger han til bold.dk.

Silkeborg har allerede meldt udsolgt til topogøret, hvilket betyder, at der kan komme op mod 10.000 tilskuere.

- Det er helt vildt fedt, at man kan tiltrække så mange mennesker til en 1. division-kamp. Det er noget, jeg ser rigtig meget frem til, og jeg glæder mig meget til at spille kampen, siger Brandhof.

Før tirsdagens kamp fører Silkeborg 1. division med et enkelt point ned til Viborg på andenpladsen, og Brandhof tror, tilskuerne kan forvente sig en velspillet kamp.

- Jeg forventer, det bliver en kamp med noget godt fodbold. Vi skal spille på en kunststofbane, så spillet må jo flyde fint på den. Men jeg tænker også, det bliver en kamp, hvor vi måske prøver at få lidt mere fysik ind i det. Det er noget, vi måske er lidt stærkere på, end de er.

- Vi er et hold, der også godt kan spille og udfordre på den måde. Jeg tror, det bliver en meget lige kamp.

En fordel at komme fra baghjul

Viborg kommer til topopgøret med to sejre i træk i bagagen. Senest blev det til en sen 2-1-sejr over FC Fredericia efter en kamp, hvor Viborg ellers længe var bagud.

- Jeg synes, vi står fint. Vi er et point efter og jagter den førsteplads. Det kan godt være en fordel for os, at vi kommer lidt fra baghjul her til sidst.

- Vi har god tro på egne evner og kommer fra to sejre. Så vi kommer til kampen med selvtillid og håber, vi kan hente vores tredje sejr i træk.

Før kampen har Viborg fire point ned til Næstved på fjerdepladsen, men holdet bruger ingen kræfter på at se nedad, og de grønblusede vil derfor jagte sejren med alt, hvad den kan trække i Silkeborg.

- Vi går efter at tage de tre point. Vores målsætning har hele tiden været at tage førstepladsen, og det er det stadig. Vi går efter sejren, så vi selv kan afgøre det hele, siger Frederik Brandhof.

Kampen mellem Silkeborg og Viborg spilles tirsdag aften klokken 19.

Se Superliga, Europa League og meget mere sport Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anton Græsdal Maajen
Søndag 19. maj
Lørdag 18. maj