Luk

Viborg smadrede Esbjerg i toppen af 1. div.

| 1. Division | 40 kommentarer

Infoboks

Viborg FF - Esbjerg fB 4-0
1. Division Oprykningsspil
16' 1-0 Justin Lonwijk
31' 2-0 Justin Lonwijk
67' 2-0 Rodolph Austin
77' 3-0 Sebastian Grønning
84' 4-0 Younes Bakiz

Viborg satte fredag aften Esbjerg godt og grundigt på plads, da de vandt med hele 4-0 i den danske 1. division.

Esbjerg skulle fredag aften en tur til Viborg, da de to mandskaber tørnede sammen i slutspillet i den danske 1. division. Her havde gæsterne fra Vestjylland brug for tre point i den tætte kamp om den anden oprykningsplads til 3F Superligaen.

Inden fredagens opgør havde Esbjerg blot et enkelt point op til Silkeborg på andenpladsen, og de kunne derfor med en sejr overhale dem og tage den afgørende placering i tabellen, men gæsterne fik ikke den bedste start på opgøret.

Viborg bragte sig nemlig allerede foran med 1-0 efter en dødbold. 

Her smed Christian Sørensen en bold ind i panden på Sebastian Grønning, som headede mod bagerste stolpe. Det var et klogt valg, da Justin Lonwijk dukkede op og sendte bolden i mål.

En drømmestart for hjemmeholdet, der bare fortsætter deres vilde form i den danske 1. division, hvor der nærmest ikke er nogle, som kan stoppe topholdet fra Viborg.

Det var en chancefattig startfase, hvor begge mandskaber så hinanden an. Det var dog Viborg, der var bedst, og efter 29 minutter fik Sebastian Grønning og Mads Aaquist muligheden for at bringe hjemmeholdet på 2-0, men de havde ikke heldet med sig.

Det fik de så minuttet efter, hvor det nærmest var en direkte gengivelse af det første mål. 

Sørensen sendte en bold ind i panden på Grønning, der headede mod den bagerste stolpe. Og her fandt Lonwijk i den grad vejen til succes, da han endnu en gang stangende bolden i mål.

Ustyrlige Viborg

I anden halvleg jagtede Esbjerg en vigtig reducering, som kunne skabe ny spænding i opgøret, men de havde store problemer med at trænge gennem en Viborg-defensiv, der havde god kontrol over sagerne i kampen.

Esbjerg manglede i den grad skarpheden mod Viborg, og de fik ikke bedre betingelser, da Rodolph Austin modtog sit andet gule kort for film, da han faldt til jorden i straffesparksfeltet efter 69 minutter. 

Hjemmeholdet fra Viborg virkede godt tilfreds med stillingen og skruede derfor ned for tempoet i kampen. De kørte bolden flot rundt i egne rækker, hvor de gjorde livet surt for Esbjerg, der ikke kunne få bolden tilbage på egne fødder.

Og efter 77 minutter lukkede Sebastian Grønning opgøret, da han sendte bolden over stregen efter et flot hovedstød. Viborg var dog slet ikke færdige endnu, da de også formåede at gøre det til 4-0.

Denne gang var det Younes Bakiz, der fik nettet til at blafre, og det endte også med at blive kampens sidste scoring. 

Viborg var i fuld kontrol mod Esbjerg gennem hele opgøret, hvor de med en 4-0-sejr cementerede, at de er klart det bedste hold i den danske 1. division.


Af Raymund Nelausen

40 kommentarer

Windsor 19:52          
Kæmpe respekt til Viborg. Ligner en klar, og fortjent oprykker.
BD 19:53          
Det her hold har knækket mig. Olafur praktiserer Danmarks kedeligste fodbold, og jeg magter det ikke længere. De nye ejere kan forhåbentlig finde en ny træner, og så kan vi se frem mod næste sæson. Send gerne Nørgaard og Nagel samme vej. Ingen grund til at se mere i år - det er alt for deprimerende.
Boleyn Ground 19:54          
Pinligt.
Vi må håbe at de nye ejere har en plan klar til næste sæson i 1. div.
AbcFod 19:56          
Viborg er klasser bedre end Esbjerg 11 mod 11 og så spiller de sågar halvdelen med en ekstra mand.

Tillykke til Viborg med en suveræn flot oprykning. Spændende trup og gode på de fleste parametre.

Nu til det uundgåelige, der intet rokker ved at Viborg ville have vundet denne kamp, men dommeren gør jo kampen ulidelig at se.
Jesper Nielsen sætter sig selv i fokus fra første minut med hans latterlige 5-minutters henstilling/gult kort seancer og hans håbløst svingende linje.


Esbjerg er dårlige, Viborg er gode.
Midtjyde 19:56          
Vildt
Hold op VFF er gode
Friis er knivskarp taktisk
Lonwijk er vildt god
Nu er den så godt som hjemme - EFB kommer til at sætte mange flere point til - de er jo helt tandløse rent offensivt
magn6243 19:56          
Magtdemonstration over 90 minutter, dog et rimelig tyndt 2. gul kort
Fl@skebøf 19:58          
EfB er bare ikke gode nok til Superligaen alligevel, så måske fornuftigt nok at blive i 1. division og bygge noget stabilt op.
Søndag 16. maj