Morten Beck Guldsmed, Oliver Thychosen, Oliver Fredsted og Mikkel Vestergaard har alle kontraktudløb i Viborg FF, og de kommer ikke til at fortsætte i klubben.
Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Oliver Thychosen, som er den største profil af de fire, fortalte for nylig bold.dk, at han sigter efter en kontrakt i en Superliga-klub.
Det kan ingen af de andre formentlig forvente.
Morten Beck Guldsmed har været plaget af skader, siden han kom til fra FC Fredericia, men nåede dog 32 kampe og ti kasser.
Mikkel Vestergaard har været endnu hårdere plaget af skader end Guldsmed, og så er der Oliver Fredsted, som kun nåede at spille to kampe i Viborg, inden han ødelagde sit korsbånd.
Derfor står de tre formentlig ikke forrest i køen til Superliga-kontrakterne, som skal fordeles i løbet af de kommende måneder.
Klubben har allerede taget afsked med sydkoreanske Jung-bin Park.


Viborg FF
Betinia Liga































