Luk

Vicepræsident: Må evaluere på Messi-kritik

| La Liga | 3 kommentarer

Infoboks

Barcelona - Osasuna
La Liga (29/11)
Oddset 1,28 6,10 9,50
bet365 1,28 6,00 8,50

FC Barcelonas vicepræsident, Pau Vilanova, vil lytte nærmer til Lionel Messis kritik af klubben, så de kan få opbygget et nyt og spændende projekt. 

Lionel Messi sendte chokbølger gennem det meste af fodboldverdenen, da han indgav et transferønske til FC Barcelona. 

Efter længere tids tovtrækkeri endte hele miseren med, at argentineren bliver i FC Barcelona. I hvert fald frem til næste sommer hvor hans kontrakt udløber. 

For første gang siden da udtaler en fra klubbens ledelse sig til det spanske medie Sport. 

- Vi må overveje, hvad han sagde og kigge efter løsninger. Det er, hvad vi gør med det her nye og spændende projekt, siger vicepræsident i FC Barcelona, Pau Vilanova. 

- Vi har alle haft vores tvivl i forhold til vores situation på et eller andet tidspunkt i vores karriere. Efter nærmere reflektion så vælger man at blive eller smutte. I det her tilfælde har Messi valgt at blive, og han kommer til at være motiveret.

Lionel Messi kan skrive kontrakt med et andet hold fra januar, hvis han ikke forlænger sin nuværende aftale inden da. Der skal være præsidentvalg i Barcelona til marts. 


Af Andreas Roesen

3 kommentarer

Maradona-Messi 10:06          
Så i ledelsen evaluerer man kun på opfordring? Den har jo været gal længe, men alligevel vælger man i inkompetencens navn at vente indtil holdets absolutte stjerne er ved at skride i vrede?
Tropico 13:22          
Deres "sportslige projekt" er at købe Memphis Depay for 25 mio + Umtiti til Lyon, og Wijnaldum for omkring samme beløb. Man kan godt forstå, at Messi vil videre, hvis det er dén hylde man køber fra. Klubben er drevet af amatører, og så længe de sidder trygt og fast uden at blive væltet, bliver det ikke bedre.
Reevenge 13:39          
@Tropico

Jeg synes nu Depay virker som en kvalitetsspiller med et højere slutprodukt end eksempelvis Lautaro Martinez. Han har et højere målgennemsnit, højere succesrate på alle vigtige offensive parametre (succesfulde driblinger, pasningsrate, vundne dueller).
Han scorer flere mål pr. skudforsøg og har en væsentligt bedre teknik.

Han er ingen Neymar, men mindre kan i den grad også gøre det. De køb du efterlyser har jo spillet fallit? Vi troede alle Coutinho ville løfte en stor del af arven efter Iniesta. Dembélé var det næste store stjerneskud på omgangshøjde med Mbappé (jo, det var han i den grad) og Griezmann var også et køb af den helt øverste hylde. De mest succesfulde køb i Barcas historie har dog sjældent været stjernespillere, men snarere up-and-coming spillere med flair for teknik, offensive kvaliteter og stærke på bolden.

Wijnaldum og Depay er fint i min optik; Gini er stærkt undervurderet og en kæmpe kapacitet på midten ift. positionering, styrke og presspil. 20 millioner euro er en slik for en spiller af hans kaliber (omend han ikke er en klassisk Barca-spiller; ser ham mere som en Keita, som var ekstremt vigtig under Pep omend han sjældent nævnes ifm. den æras store succeser).

Ville jeg hellere se Thiago i klubben? Ja og nej. Han passer bedre til spillestilen, men en stærk central oprydder kan gøre underværker og skabe en solid balance i overgangen fra midtbane til angreb. Der er der få i verden bedre end Wijnaldum, måske en Kanté i topform kan gøre det.
Onsdag 25. november
Tirsdag 24. november